Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Guds bud

^34-35 Da skal jorden langt om længe få fred og hvile. Og den skal få godtgjort alle de år, I udpinte den. Den skal ligge brak i den tid, I opholder jer som fanger i fjendens land. I den tid skal jorden opleve fred og ro. Det skal være den sabbatshvile, jeg godtgør den, fordi I udpinte den ved at overtræde budet om sabbatåret.

^36-37 Og de af jer, som overlever krigen, skal pines af frygt og bekymring i landflygtigheden. Selv lyden af et blad, der hvirvles af sted for vinden, skal få jer til at fare sammen og flygte, som var der en hær i hælene på jer. I skal falde over jeres egne ben og snuble over hinanden i vild forvirring, selv om der ikke er nogen, som forfølger jer. I kan ikke klare jer mod jeres fjender. ³⁸ I vil dø blandt fremmede folkeslag og blive begravet i fremmed jord. ³⁹ Den sidste rest af overlevende skal sygne hen i fortvivlelse i fjendeland som følge af deres egen og deres forfædres ulydighed.

⁴⁰ Til sidst vil de så angre deres egen og deres forfædres oprør og utroskab imod mig. De vil erkende, at fordi de først vendte ryggen til mig, ⁴¹ måtte jeg vende ryggen til dem. Det var grunden til, at jeg førte dem i eksil i fjendeland. Når deres stolte, uomskårne hjerter til sidst ydmyger sig, og de accepterer den straf, jeg måtte sende over dem som følge af deres ulydighed, ⁴² da vil jeg mindes mine løfter til Abraham, Isak og Jakob, og jeg vil føre dem tilbage til det land, jeg lovede dem. ⁴³ Men i mellemtiden skal landet opleve fred og hvile, for jeg godtgør landet de tabte sabbatter, mens folket i eksil må afsone straffen for at have forkastet mine love og forskrifter. ⁴⁴ På trods af det onde, de har gjort, vil jeg dog ikke forkaste dem fuldstændigt og udrydde dem helt, for derved ville jeg helt annullere min pagt med dem. Jeg er stadig Herren, deres Gud. ⁴⁵ For at redde den sidste rest vil jeg opfylde mine løfter til forfædrene om at være deres Gud. Jeg førte jo deres forfædre ud af Egypten og ind i landet for øjnene af mange folkeslag. Jeg er Herren.”

⁴⁶ Det var alle de love, forskrifter og anvisninger, som Herren gav Israels folk gennem Moses på Sinaibjerget.

Adlyd kærlighedsbudet

⁷ Elskede venner, det er ikke et nyt bud, jeg skriver til jer om. Nej, budet om at vise kærlighed har I altid kendt. Det er et gammelt bud, som I har hørt før. ⁸ Alligevel er der noget nyt ved det. Det nye er, at Jesus med sit liv viste, hvad budet betyder, og det må vi^[a] også gøre, for det sande lys er brudt frem, og derfor må mørket vige. ⁹ Hvis nogen siger, at de lever i Guds lys, men samtidig hader en anden kristen, så lever de stadig i mørket. ¹⁰ De, der elsker andre kristne, lever i lyset, og intet får dem til at snuble. ¹¹ Men, de der hader andre kristne, lever i åndeligt mørke. De famler rundt i mørke, for de er åndeligt blinde.

Elsk ikke denne verden

¹² Jeg skriver til jer børn, hvis synder er tilgivet ved Jesu død.

¹³ Jeg skriver til jer fædre, som kender ham, der er forud for alt andet.

Jeg skriver til jer unge, som har sejret over den Onde.

¹⁴ Jeg henvender mig til jer børn, fordi I har lært Faderen at kende.

Jeg henvender mig til jer fædre, fordi I kender ham, der er forud for alt andet.

Jeg henvender mig til jer unge, fordi I er stærke og holder fast ved Guds ord og derved sejrer over den Onde.

¹⁵ Elsk ikke denne verden eller det, der findes i verden. Hvis du elsker verden, kan du ikke samtidig elske Gud.^{[b] 16} Alt, hvad der hører denne verden til: fysisk begær, misundelse og pral med materiel rigdom, er ikke fra Faderen, men fra verden. ¹⁷ Denne verden og alt, hvad den tilbyder, er på vej mod sin undergang. Men de, der gør Guds vilje, vil leve til evig tid.