Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 112:1-9

At adlyde Herren giver velsignelse

112 Halleluja!
At adlyde Herren giver velsignelse.[a]
    Budene er til for at blive overholdt.
Du og dine efterkommere får fremgang og magt,
    enhver, der handler ret, bliver velsignet.
Familien vil opleve velstand,
    gode mennesker vil altid blive husket.
Herren gør de gudfrygtige til et lys midt i mørket,
    især når de er venlige og barmhjertige.
Ja, velsignet er de gavmilde og hjælpsomme,
    kendetegnet på deres handlinger er ærlighed.
Lever de sådan, får de styrke og fasthed,
    mennesker med et godt ry bliver husket længe.
Når modgangen kommer, som kunne skabe frygt,
    opgiver de ikke, for de stoler på Herren.
På trods af fjendens angreb
    rider de stormen af og ender med sejr.
Sådanne mennesker giver gavmildt til dem, der er i nød,
    taknemmelighed og ære bliver dem til del,
uselvisk godhed vil aldrig blive glemt.

Salme 112:10

10     Ved at se en sådan velsignelse bliver de gudløse vrede.
Ynkeligt sidder de tilbage med tomme hænder,
    ærgrelsen står malet i deres ansigter.

Esajas 29:1-12

Jerusalems skæbne

29 Ve dig, Ariel,[a] byen, som David belejrede og indtog. År efter år bringer du dine ofre. Fortsæt du blot med dine højtider, men en dag kommer dommen over dig, og da vil du græde og sørge. Da bliver du virkelig Ariel, for du bliver som et alter, oversprøjtet med blod. Jeg omringer dig og belejrer dig, som David gjorde, jeg omgiver dig med volde og angrebsramper. Fra det dybe taler du da, mumler fortvivlet i støvet. Din stemme kommer fra graven, svag som en dødnings røst.

Men dine fjender skal knuses til støv, tyrannerne spredes som avner for vinden. Pludselig kommer Herren, den Almægtige, over dem med torden, jordskælv, storm og ild. Da skal alle de folk, som fører krig mod Jerusalem og kæmper imod Ariel, selv opleve et mareridt. Som den sultne drømmer om mad, men stadig er sulten, når han vågner, og som den tørstige drømmer om vand, men vågner lige tørstig, sådan skal det gå alle dine fjender.

I er blevet tåber, I er blevet blinde! I er omtågede, men ikke på grund af vin. I raver fortumlede omkring, men ikke på grund af øl. 10 Herren har gjort jer åndeligt sløve. Profeterne og seerne, som skulle være jeres åndelige øjne, ser intet. 11 For jer er et profetisk budskab som ordene i en lukket bog. Giver man bogen til en, der kan læse, og siger: „Vær venlig at læse!” siger han bare: „Det kan jeg ikke. Bogen er jo lukket med segl!” 12 Og giver man den til en, som ikke kan læse, og siger: „Vær venlig at læse!” siger han: „Jeg har ikke lært at læse!”

Jakob 3:13-18

Visdommens kendetegn

13 Er der nogen iblandt jer, der mener, at de er vise og forstandige? Så lad dem gå foran med et godt eksempel og demonstrere deres visdom gennem ydmyghed og gode gerninger. 14 Men hvis nogen er præget af bitter misundelse eller selviskhed, så kan de i alt fald ikke prale af at have Guds visdom. 15 Den slags „visdom” kommer ikke fra Gud. Tværtimod, det er en jordisk, menneskelig tankegang, der stammer fra de onde ånder. 16 Misundelse og selviskhed forvolder kaos og al slags ondskab. 17 Men den visdom, der kommer fra Gud, er først og fremmest uskyldsren, dernæst fredselskende og imødekommende. Den tager hensyn til andre og er kendetegnet ved barmhjertighed og gode gerninger. Den er upartisk og oprigtig. 18 Fredselskende mennesker planter fred, og de høster frugterne deraf.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.