Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
De gode kan nærme sig Gud
15 En sang af David.
Herre, hvem kan få adgang til din helligdom?
Hvem har lov at opholde sig hos dig på det hellige bjerg?
2 De, som har et godt ry
og altid handler ret.
De, som taler sandhed af et oprigtigt hjerte
3 og nægter at bagtale andre.
De, som ikke foruretter deres næste
eller taler ondt om andre.
4 De, som tager afstand fra de gudløse,
men ærer dem, der adlyder Herren.
De, som holder deres løfter,
selv om det koster dem dyrt.
5 De, som ikke kræver urimelige renter,
når de låner penge ud.
De, som nægter at tage imod bestikkelse
for at afgive falsk vidneudsagn.
De, som lever ret,
har intet at frygte.
17 I skal behandle fremmede og forældreløse retfærdigt, og I må ikke tage en enkes tøj i pant for, hvad hun skylder jer. 18 Husk på, at I selv var fremmede og hjælpeløse i Egypten, dengang Herren, jeres Gud, befriede jer. Det er baggrunden for denne befaling. 19 Hvis I under høstarbejdet overser et neg på marken, skal I lade det ligge, så den fremmede, enken eller den forældreløse kan samle det op. Så vil Herren velsigne jer i jeres arbejde. 20 Og når I har høstet jeres oliven ved at slå på træets grene, må I ikke gå grenene efter, men skal efterlade resten til den fremmede, enken og den forældreløse. 21 Det samme gælder under vinhøsten: Gå ikke rankerne efter, men efterlad de sidste druer til dem, der ikke selv har marker. 22 Husk på, at I selv engang var slaver i Egypten og intet ejede.
25 1-2 Hvis en mand kendes skyldig for retten og idømmes pryglestraf, skal dommeren befale manden at lægge sig ned på maven og modtage sin tilmålte straf, mens alle ser på det, 3 dog højst 40 slag, for at manden ikke skal blive totalt ydmyget.
4 I må ikke binde munden til på en okse, mens den tærsker korn.[a]
Om at ære menighedens ledere
17 Dem, der er gode ledere i menigheden, bør I vise dobbelt ære,[a] især dem, der slider med forkyndelse og undervisning. 18 I Skriften hedder det: „I må ikke binde munden til på en okse, mens den trækker tærskeslæden.” Og et andet sted tales der om, at en arbejder er sin løn værd.[b] 19 Hør ikke på klager over en leder i menigheden, medmindre der er to eller tre vidner, der kan bekræfte dem. 20 Hvis han virkelig har forsyndet sig, bør du irettesætte ham, mens menigheden hører på det, så det kan virke afskrækkende på de andre. 21 Med Gud og Herren Jesus Kristus og de udvalgte engle som vidner pålægger jeg dig alvorligt at følge de her anvisninger uden at dømme nogen på forhånd og uden at bøje retten.
22 Vær ikke for hurtig til ved håndspålæggelse at indsætte nogen til en tjeneste i menigheden, og lad dig ikke drage med i andres frafald. Hold dig selv fri af al synd. 23 (Og drik ikke længere kun vand, men tag lidt vin for din maves skyld, og fordi du så ofte er syg.) 24 Nogle menneskers synder kan man tydeligt se her og nu, mens andre menneskers synder først afsløres ved den endelige dom.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.