Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
5 at jeg altid vil tage vare på hans slægt
og bygge ham en evig trone.”
6 Englene lovpriser dine undere, Herre,
himmelske skarer synger om din trofasthed.
7 Er der nogen, der kan sammenlignes med Gud?
Hvem af englene kan måle sig med ham?
8 Den himmelske forsamling skælver foran dig,
alle omkring dig bøjer sig i ærefrygt.
9 Hvem er som du, almægtige Gud?
Altid er du omgivet af din trofasthed.
10 Du hersker over det oprørte hav,
du befaler over de brusende bølger.
11 Du knuste Rahab, det stolte uhyre,
du fejede dine fjender langt væk.
12 Himlen er din, jorden tilhører dig,
du skabte dem med alt, hvad de rummer.
13 Du skabte både nord og syd.
Tabor og Hermon priser dig med glæde.
14 Din arm er umådelig stærk,
din højre hånd kan besejre alt.
15 Din trone er bygget på retfærdighed,
du kendetegnes ved nåde og sandhed.
16 Lykkelige er de, som lovsynger dig,
de lever i lyset af dit nærvær.
17 De glæder sig over dig dagen lang,
soler sig i din godhed.
18 Du er grunden til deres styrke,
vi sejrer på grund af din nåde og accept.
19 Vor konge[a] er indsat af Herren,
Israels almægtige Gud udvalgte ham.
20 Du sagde engang i et syn til din profet:
„Jeg har valgt at støtte en ung helt,
udvalgt en konge blandt almindelige mennesker.
21 Jeg udtog David som min tjener,
salvede ham med olie til konge.
22 Min hånd skal altid støtte ham,
min arm give ham styrke.
23 Hans fjender kan ikke få ram på ham,
de onde kan ikke overmande ham.
24 Jeg vil selv gøre det af med hans fjender,
jeg tilintetgør dem, der hader ham.
25 Min trofaste kærlighed følger ham altid,
han får styrke ved at stole på mig.
26 Jeg giver ham magt over havet,
han skal herske over floderne.
27 Han skal kalde mig ‚Far’ og ‚Gud’
og ‚Redningsmand’.
28 Jeg vil gøre ham til min førstefødte søn,
den mægtigste konge på jorden.
29 Jeg vil være ham tro for evigt,
min pagt med ham står fast.
30 Hans slægt skal altid bestå,
hans rige vare ved, så længe himlen er til.
31 Men hvis hans børn svigter mig
og ikke adlyder mine bud,
32 hvis de bryder mine love
og ikke gør, som jeg siger,
33 så må jeg straffe dem for deres oprør,
drage dem til ansvar for deres ulydighed.
34 Men jeg vil altid være ham tro
og holde fast ved mit løfte.
35 Jeg bryder ikke min pagt,
og svigter ikke mit ord.
36 Jeg har én gang aflagt et højtideligt løfte,
og jeg kan ikke lyve overfor David.
37 Hans slægt skal altid bestå,
hans rige vare ved, så længe solen står op,
Befrielsen er på vej
51 Herren siger: „Hør efter, I, som søger Herren og ønsker at gøre hans vilje. Tænk på det stenbrud, I stammer fra—den klippegrund, I blev hugget løs fra. 2 Tænk på jeres forfar Abraham og på Sara, jeres stammor. Abraham havde ingen børn, da jeg kaldte ham. Men jeg velsignede ham og gjorde ham til et stort folk.”
3 Herren vil velsigne det ødelagte Jerusalem og gøre ødemarken til en dejlig have. Der bliver fryd og glæde, lovsang og strengespil.
4 Herren siger: „Hør efter, mit folk, lyt til mig, for jeg vil undervise jer. Min retfærdighed bringer lys til folkeslagene. 5 Snart vil jeg befri jer, retfærdighedens sejr er nær. Jeg tager herredømmet over folkeslagene. Fjerne lande venter på, at jeg skal gribe ind. 6 Se op mod himlen. Se ud over jorden. Himlen skal engang forsvinde som røg, jorden skal slides op som et stykke tøj, og menneskene på den skal dø som fluer. Men den frelse, jeg bringer, gælder for evigt, min retfærdighed vil aldrig få ende.
7 Lyt til mig, I, som ved, hvad retfærdighed er, og som har min lov i jeres hjerter: Vær ikke bange for menneskers hån og spottende ord. 8 For de er som gamle klude, der ædes op af møl, som uld, der fortæres af insekter. Men min retfærdighed varer evigt, min frelse gælder fra slægt til slægt.”
9 Vågn op, Herre, og vis din magt. Rejs dig og ifør dig al din kraft som i ældgamle dage, da du fældede Egyptens uhyre og gennemborede Nilens drage. 10 Var det ikke dig, der skabte en vej gennem havet, som dit befriede folk kunne gå på?
11 Herrens befriede folk skal vende hjem. De går med jubel mod Zion. De fyldes med fryd og varig glæde. Lidelse og jammer er forbi.
12 Herren siger: „Jeg er den, der trøster jer. Hvorfor er I da så bange for dødelige mennesker, der visner som græsset og snart er borte? 13 Hvordan kan I glemme jeres Skaber, som udspændte himmelhvælvingen og grundlagde jorden. Hvorfor vil I stadig leve i frygt for jeres vrede undertrykkere? 14 Snart skal I befries fra jeres lænker. I skal ikke dø i fangenskabet, og I kommer ikke til at sulte. 15 Jeg er Herren, jeres Gud, den Almægtige. Jeg bestemmer over havets brusende bølger. 16 Jeg er den, der har lagt mine ord i din mund og holdt min beskyttende hånd over dig. Det var mig, som udspændte himmelhvælvingen og grundlagde jorden. Og jeg er den, som siger til Israel: Du er mit folk!”
Jesus opfylder profetierne om Messias
15 Da Jesus var klar over, hvad farisæerne havde i sinde, trak han sig bort fra stedet, men mange fulgte ham. Han helbredte alle syge iblandt dem, 16 men forbød dem samtidig at fortælle vidt og bredt om, hvad han havde gjort. 17 Jesus opfyldte det ord om Messias, som Gud havde talt gennem profeten Esajas:[a]
18 „Se min tjener, som jeg har udvalgt,
min elskede, som jeg er fuldt tilfreds med.
Jeg lægger min Ånd på ham,
han skal bringe retfærdighed til alle folkeslag.
19 Han går ikke rundt og skændes,
han råber ikke op i gaderne.
20 Et knækket siv brækker han ikke af.
Et lys, der brænder svagt, puster han ikke ud.
Han fører retfærdigheden igennem til sejr,
21 fremmede folkeslag får nyt håb gennem ham.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.