Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Lovprisning til skabningens Herre
29 En sang af David.
Pris Herren, hele himlens hær,
for han har al magt og herlighed.
2 Giv Herren den ære, der tilkommer ham,
kom til hans trone i tilbedelse.
3 Hans røst runger over de sorte skyer,
den Almægtige tordner fra sin himmel.
4 Der er styrke i hans stemme,
han taler med umådelig kraft.
5 Hans stemme splintrer de største træer,
knækker Libanons stolte cedre.
6 Den får Libanon og Hermon til at hoppe,
som var de kalve eller unge tyre.
7 Når Herren taler,
springer lynene frem.
8 Hans røst får landet til at skælve,
selv Kadeshørkenen begynder at ryste.
9 Hans råb får træerne til at bøje sig,
og bladene falder til jorden.
Alle i hans helligdom råber: „Giv ære til Gud!”
10 Han herskede over syndfloden,
han er Konge over alt til evig tid.
11 Han styrker sit folk,
velsigner det med fred.
10 Da kom Herren og kaldte på ham som før: „Samuel! Samuel!” Denne gang svarede Samuel: „Ja, Herre, din tjener lytter.”
11 „Jeg vil lade noget ske i Israel, som vil chokere enhver, der hører om det,” sagde Herren. 12 „Da vil alt det, jeg har forudsagt om Elis slægt, gå i opfyldelse. 13 Sig til ham, at hans slægt er dømt for evigt, for selv om han vidste, at hans sønner ringeagtede mig, så gjorde han intet for at standse dem. 14 Derfor har jeg svoret, at Elis og hans sønners synd aldrig vil blive tilgivet ved nogen form for offer.”
15 Samuel blev liggende til det blev morgen. Så åbnede han døren til helligdommen og gik udenfor; for han var bange for at fortælle Eli, hvad Herren havde sagt. 16 Imidlertid kaldte Eli på ham: „Samuel, min dreng!” „Ja,” svarede Samuel. 17 „Hvad sagde Herren?” spurgte Eli. „Fortæl mig det hele. Må Gud straffe dig, hvis du skjuler noget for mig!” 18 Så fortalte Samuel ham alt, hvad Herren havde sagt. „Hvem kan sætte sig op mod Herren?” sukkede Eli. „Han må gøre, hvad han finder bedst.”
19 Herren velsignede Samuel allerede under hans opvækst og opfyldte alle de profetiske ord, han gav ham, 20 så hele Israel fra Dan i nord til Be’ersheba i syd var klar over, at Samuel var en sand profet. 21 Herren fortsatte med at åbenbare sig i Shilo, og Samuel gav Guds åbenbaring videre.
4 På den måde nåede Herrens ord ud til hele Israels folk.
Filistrene tager pagtens ark
Kort efter, at Herren havde åbenbaret sig for Samuel, blev der krig mellem israelitterne og filistrene. Den israelitiske hær slog lejr ved Eben-Ezer, filistrene ved Afek.
10 I Damaskus boede der en discipel, som hed Ananias. Til ham sagde Herren i et syn: „Ananias!” „Ja, Herre,” svarede han. 11 „Gå hen i Den Lige Gade. Find frem til det hus, der tilhører en mand ved navn Judas, og spørg efter Saul fra Tarsos. Han er ved at bede, 12 og han har i et syn set en mand ved navn Ananias komme ind til ham og lægge hænderne på ham, for at han kan få sit syn igen.”
13 „Jamen, Herre,” udbrød Ananias, „jeg har hørt så mange fortælle om alle de frygtelige ting, han har gjort mod de troende i Jerusalem. 14 Det siges, at han nu har fået fuldmagt fra ypperstepræsterne, så han kan arrestere alle, der tror på dig.”
15 „Gør det nu alligevel,” sagde Herren, „for jeg har udvalgt ham til at forkynde mit budskab både for Israels folk og for andre folkeslag, endog for konger. 16 Jeg vil vise ham, hvor meget han skal komme til at gå igennem for min skyld.”
17 Så gik Ananias hen og fandt Saul, lagde hænderne på ham og sagde: „Bror Saul! Herren Jesus, som åbenbarede sig for dig på vejen hertil, har sendt mig, for at du skal få dit syn igen og blive fyldt med Helligåndens kraft.” 18 Straks faldt der noget ligesom skæl fra Sauls øjne, og han kunne se igen, hvorefter han rejste sig og blev døbt. 19 Så spiste han igen og kom hurtigt til kræfter.
Saul i Damaskus
Saul blev hos de Jesus-troende i Damaskus i nogle dage,
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.