Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

⁷ Hør, hvad Herren siger: „Syng af glæde over Israels folk, bryd ud i jubel over den ypperligste blandt nationerne. Lovpris mig og bed mig om at redde Israels rest. ⁸ Fra landet mod nord og fra jordens fjerneste afkroge samler jeg mit folk og fører dem hjem. Iblandt dem er der blinde og lamme, gravide og fødende kvinder. Det er en stor forsamling, der vender hjem. ⁹ De beder og græder af glæde, mens jeg fører dem hjem. Jeg bereder vejen for dem, så de ikke snubler, jeg sørger for frisk vand til dem på rejsen. Jeg er som en far for Israel, Efraim er min førstefødte søn.”

¹⁰ Hør Herrens ord, I fremmede nationer, råb det ud i fjerne lande. Herren, som engang adspredte Israel, vil samle sit folk og våge over dem, som en hyrde vogter sin hjord. ¹¹ Han løskøber Israel og redder dem fra nationer, som er stærkere end dem. ¹² De skal vende hjem til Zions bjerg, syngende og jublende over Herrens gode gaver: masser af korn, vin, oliven, får og kvæg. Deres land bliver som en frodig have, og deres ulykke er overstået.

¹³ Herren siger: „De unge piger vil danse af glæde og mændene slutte sig til dem, både gamle og unge. Jeg vender deres sorg til jubel, jeg trøster dem og giver dem ny livsglæde. ¹⁴ Jeg giver præsterne en overflod af ofre, ja, hele mit folk skal mættes med velsignelse.”

Lovprisning af Guds store frelsesplan

³ Vi takker og priser Gud, som er Far til vores Herre, Jesus Kristus. Han har jo gennem Kristus velsignet os med alle Himlens åndelige velsignelser.

^4-5 Allerede i tidernes morgen besluttede Gud på grund af sin kærlighed og efter sin egen fuldkomne plan, at han gennem Jesus Kristus ville gøre os til sine børn. Endnu før han grundlagde universet, udvalgte han os til at få lov at stå som rensede og skyldfri foran ham i kraft af, hvad Kristus ville gøre for os. ⁶ Og nu priser vi Gud for den fantastiske nåde, han viste imod os ved at ofre sin elskede Søn, ⁷ for da Kristus døde i vores sted, blev vi løskøbt og alle vores synder tilgivet. Så storslået er Guds nåde. ⁸ Den udøste han over os i rigt mål tillige med al mulig visdom og indsigt. ^9-10 Han besluttede af egen fri vilje at gøre os bekendt med det mysterium, som hans frelsesplan hidtil har været. Når tiden er inde, vil han fuldføre sin plan ved at lægge alle ting i himlen og på jorden ind under Kristi herredømme. ¹¹ Gud gennemfører alt, hvad han har sat sig for, og han har for længst bestemt, at vi gennem Kristus skulle blive hans ejendomsfolk. ¹² Vi jøder har i lang tid set frem til, at Messias skulle komme en dag, og nu kan vi fryde os over hans herlige frelsesplan. ¹³ Men også I ikke-jøder har hørt sandhedens ord, budskabet om frelse. I er kommet til tro på Kristus og er blevet beseglet med Helligånden, som han lovede at sende. ¹⁴ Helligånden giver os en forsmag på alt det, vi vil få i eje, når vi som Guds ejendomsfolk opnår den endelige befrielse. Lad os lovprise den herlige Gud, vi har.

Messias som Ordet fra Gud

1 I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.^{[a] 2} Ordet var til fra begyndelsen, sammen med Gud. ³ Alt blev til gennem det Ord, ja uden det blev intet af det til, som nu findes. ⁴ Ordet havde Livet i sig, og det Liv blev menneskenes Lys. ⁵ Lyset strålede midt i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.

⁶ Et menneske stod frem, sendt fra Gud. Hans navn var Johannes. ⁷ Han kom for at pege på Lyset, for at alle derigennem kunne komme til tro. ⁸ Han var ikke selv Lyset, men skulle aflægge vidnesbyrd om Lyset. ⁹ Det sande Lys var på vej ind i verden. Det bringer lys til ethvert menneske.

¹⁰ Ordet kom til denne verden, en verden, han selv havde skabt, men verden ville ikke kendes ved ham. ¹¹ Han kom til sit eget folk, men de tog ikke imod ham. ¹² Men dem, der tog imod ham, dem, der troede på ham, dem gav han ret til at kalde sig Guds børn. ¹³ De blev født på ny. Det er ikke en almindelig menneskelig fødsel forårsaget af menneskers beslutning og handling. Det er en guddommelig fødsel.

¹⁴ Ordet blev menneske og slog sig ned iblandt os. Vi fik lov at se hans herlighed—en herlighed, som den fuldkomne^[a] Søn har fra sin Far, fuld af nåde og sandhed.

¹⁵ (Og Johannes Døber vidnede om ham. Han råbte sit budskab ud: „Det var ham, jeg mente, da jeg sagde: ‚Han, som skal træde frem efter mig, er større end mig, for han var til, før jeg blev født.’ ”)

¹⁶ Vi har jo alle fået del i Guds søns herlighed, og vi har oplevet Guds nåde, som overgår alle tidligere udtryk for hans nåde,^{[b] 17} for Moses bragte os Toraen, men Jesus, den ventede Messias, bragte os den fuldkomne nåde og sandhed.

¹⁸ Intet menneske har nogensinde set Gud. Men den fuldkomne Søn,^[c] som sidder ved Faderens side, har vist os, hvem han er.