Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Den almægtige Gud
147 Halleluja!
Det er godt at synge lovsange til Gud,
ja, det er herligt at prise hans magt.
2 Herren genopbygger Jerusalem
og bringer de landflygtige hjem til Israel.
3 Han heler de sønderbrudte hjerter,
læger de sår, de har fået.
4 Herren satte stjernerne på himlen,
han har givet dem alle et navn.
5 Han er stor og mægtig,
hans visdom er uden grænser.
6 Herren rejser den ydmyge op
og kaster den onde i støvet.
7 Syng takkesange for Herren,
spil på jeres harper for Gud.
8 Han samler skyerne på himlen,
sender byger af regn ned på jorden,
så græs spirer frem på bakkerne.
9 Han giver dyrene deres føde,
mætter den skrigende ravneunge.
10 Han er ikke interesseret i stærke heste,
ikke imponeret af krigerens styrke.
11 Han glæder sig over dem, der adlyder ham
og har tillid til hans trofaste omsorg.
20 Han sendte det ikke til de andre folk,
de kender ikke hans love.
Halleluja!
Gud er almægtig, men parat til at tilgive
36 Elihu fortsatte:
2 „Vær tålmodig og lad mig fortsætte lidt endnu,
for der er stadig noget, Gud ønsker, jeg skal sige.
3 Min Skaber er retfærdig og har altid ret.
Det har jeg oplevet gang på gang.
4 Hvad jeg fortæller dig, er den skinbarlige sandhed,
og jeg ved, hvad jeg taler om.
5 Gud afviser aldrig nogen, som kommer til ham.
Han er almægtig og altid til at stole på.
6 Han lader ikke den onde være ustraffet,
men hjælper de svage til at få deres ret.
7 Gud beskytter de retskafne
og giver dem ære og magt.
8 Men skulle de blive ramt af ulykker
og blive lagt i lidelsens lænker,
9 så fortæller han dem, hvad de har gjort galt,
eller hvordan de har været hovmodige.
10 Det gør han for at retlede dem,
og han siger, de skal vende sig fra det onde.
11 Hvis de hører efter og adlyder ham,
så velsigner han dem resten af livet.
12 Men hvis de nægter at lytte til ham,
så dør de uden at have forstået hvorfor.
13 Gudløse mennesker bliver bitre.
Når Gud straffer dem, beder de ikke om nåde.
14 De dør i deres bedste alder
efter at have spildt tiden i et umoralsk liv.
15 De hjælpeløses svaghed bliver deres redning.
Deres trængsler gør dem åbne for, hvad Gud har at sige.
16 Gud ønsker at bringe dig ud af dine lidelser,
at føre dig ud i frihed som på en vidtstrakt eng
og dække dit bord med udsøgte retter.
17 Men nu er du optaget af, at de skyldige skal dømmes.
Ja, du kan ikke tænke på andet end skyld og dom.
18 Lad ikke din vrede få dig til at håne Gud.
Vær ydmyg, selv om det koster din stolthed.[a]
19 Har du magt til at frelse dig selv?
Mon din råben er nok til at redde dig?
20 Lad være at længes efter dødens mørke,
tænk ikke på at blive rykket bort.
21 Pas på ikke at blive opslugt af din oprørskhed,
som du foretrækker frem for at bære din lidelse.
22 Husk på, at Gud er almægtig og ophøjet.
Hvem andre kan hjælpe og vejlede os?
23 Kan et menneske bestemme, hvad Gud skal gøre?
Hvem tør sige, at Gud er uretfærdig?
Paulus kræver ikke sin ret
9 Har jeg ikke min frihed? Er jeg ikke apostel? Har jeg ikke med egne øjne set Jesus, vores Herre? Er I ikke resultatet af min tjeneste for Herren? 2 Hvis jeg ikke har fungeret som apostel over for andre, så har jeg i hvert fald for jer. Det, at I tilhører Herren, er beviset på min tjeneste som apostel.
3 Til dem, som gerne vil tage mig i forhør, vil jeg sige følgende til mit forsvar: 4 Har Barnabas og jeg ikke ret til kost og logi, når vi besøger en menighed? 5 Hvis jeg havde en kone, havde jeg så ikke ret til at tage hende med overalt, sådan som de andre apostle, Jesu brødre og Peter gør? 6 Er det kun Barnabas og mig, der er tvunget til at have et arbejde ved siden af vores tjeneste? 7 Betaler en soldat sin egen løn? Ejer nogen en frugtplantage uden at have ret til at spise af frugten? Har en hyrde ikke ret til at drikke af mælken fra de får og geder, han vogter?
8 Er det, jeg siger her, kun mennesketanker? Siger Guds lov ikke det samme? 9 I den lov, som Gud gav Moses, står der faktisk: „I må ikke binde munden til på en okse, mens den tærsker korn.”[a] Tror I, at Gud kun tænkte på okserne med den befaling? 10 Mon ikke han også tænkte på os? Naturligvis! De, der pløjer, skal have lov til at pløje med forventning om at få del i høsten engang. Det samme gælder dem, der tærsker. 11 Vi har sået en åndelig udsæd i jeres hjerter. Er det da for meget forlangt, at I til gengæld deler jeres materielle goder med os, 12 sådan som I gør for andre, der besøger jer? Har I ikke endnu mere grund til at gøre det samme for os?
Men vi har valgt ikke at gøre krav på vores ret til at modtage betaling. I stedet prøver vi at klare os selv, så godt vi kan. Vi ønsker på ingen måde at lægge hindringer i vejen for det budskab om Kristus, som vi forkynder.
13 Ved I ikke, at de, der gør tjeneste i helligdommen, spiser af den mad, der bliver bragt som offergaver til Gud? Ved I ikke, at de, der foretager ofrene på Guds alter, får del i det, der ofres? 14 På samme måde har Herren Jesus bestemt, at de, der forkynder budskabet om ham, skal kunne leve af det.
15 Men jeg har aldrig gjort brug af en eneste af disse rettigheder, og jeg skriver heller ikke det her for at antyde, at jeg nu vil til at gøre det. Jeg vil nemlig hellere dø af sult end kræve betaling for at forkynde budskabet om Jesus. 16 At forkynde om Jesus er jo ikke noget, jeg kan rose mig af. Det er lagt hen til mig som en nødvendighed. Ve mig, hvis jeg ikke gør det!
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.