Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 110

Den mægtige konge

110 En sang af David.

Herren sagde til min Herre:
„Sæt dig ved min højre side,
    imens jeg overvinder dine fjender.”
Herren vil give dig et mægtigt kongerige,
    fra Zion skal du herske over alle dine fjender.
Dit folk kommer villigt på kampens dag,
    din hær af friske unge samles ved solopgang på det hellige bjerg.[a]
Herren har aflagt et løfte, som aldrig kan rokkes:
    „Du skal være præst efter Melkizedeks forbillede for evigt.”
Herren er ved din side, han er din styrke,
    han knuser de fjendtlige konger i sin vrede.
Han holder dom over folkeslagene,
    han knuser jordens ledere, dalene fyldes med lig.
Han drikker af en bæk langs vejen,
    han rejser sig med fornyet styrke.

Ordsprogene 22:1-9

22 Et godt ry er bedre end rigdom,
    at blive værdsat er bedre end at eje sølv og guld.
Rig og fattig har noget tilfælles:
    Det er Herren, der har skabt dem begge.
Den fornuftige ser faren på forhånd og undgår den,
    en tåbe vader videre og må tage konsekvensen.
Ydmyghed og ærefrygt for Herren
    giver rigdom, respekt og et godt liv.
Bedragerens vej er fuld af fælder og forhindringer,
    de, der har livet kært, holder sig væk.
Lær dine børn at træffe rette valg,
    så vil de gøre det, så længe de lever.
Den rige har magt over den fattige,
    og udlåneren bestemmer over den, der låner.
Den ondskabsfulde tyran bliver straffet,
    hans terrorregime får ende.
Gavmilde mennesker velsignes,
    for de deler deres mad med de fattige.

Lukas 6:27-31

Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld(A)

27 Jesus fortsatte: „Til jer, som ønsker at adlyde mig, siger jeg: Elsk jeres fjender! Gør godt mod dem, som hader jer. 28 Velsign dem, som forbander jer. Bed for dem, som mishandler jer.

29 Hvis nogen slår dig på den ene kind, så vend den anden til. Hvis nogen vil tage din yderkjortel fra dig, så lad ham også få din inderkjortel. 30 Giv enhver, som beder dig, og hvis nogen tager dine ejendele, så lad være med at kræve dem tilbage.

31 Gør mod andre, som I ønsker, at de skal gøre mod jer.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.