Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Guds løfte til David
89 En visdomssang af ezraitten Etan.
2 Herre, jeg vil altid synge om din nåde,
tale om din trofasthed fra slægt til slægt.
3 Din nåde forandres aldrig,
din trofasthed kan umuligt høre op.
4 „Jeg har sluttet pagt med min udvalgte,
højtideligt lovet min tjener David,
19 Vor konge[a] er indsat af Herren,
Israels almægtige Gud udvalgte ham.
20 Du sagde engang i et syn til din profet:
„Jeg har valgt at støtte en ung helt,
udvalgt en konge blandt almindelige mennesker.
21 Jeg udtog David som min tjener,
salvede ham med olie til konge.
22 Min hånd skal altid støtte ham,
min arm give ham styrke.
23 Hans fjender kan ikke få ram på ham,
de onde kan ikke overmande ham.
24 Jeg vil selv gøre det af med hans fjender,
jeg tilintetgør dem, der hader ham.
25 Min trofaste kærlighed følger ham altid,
han får styrke ved at stole på mig.
26 Jeg giver ham magt over havet,
han skal herske over floderne.
12 Da David hørte, at Herrens Ark havde bragt velsignelse til Obed-Edoms familie og ejendom, arrangerede han et festligt optog for at føre arken op til Davidsbyen. 13 Så snart de, som bar Herrens Ark, havde gået seks skridt, gjorde de holdt, mens der blev ofret en tyr og en fedekalv. 14 David var begejstret og dansede uhæmmet for Herren, iført en præstedragt. 15 Sådan førte David og israelitterne under jubelråb og trompetfanfarer Herrens Ark op til Davidsbyen.
16 Men da processionen nåede ind til Davidsbyen, og Davids kone Mikal, Sauls datter, fra sit vindue så kong David hoppe rundt og danse for Herren, følte hun foragt for ham.
17 Herrens Ark blev anbragt i det telt, som David havde ladet indrette til den. Derefter ofrede han brændofre og takofre til Herren, 18 og han velsignede folket i Herren den Almægtiges navn. 19 Så gav han hver af de tilstedeværende, både mænd og kvinder, en gave bestående af et brød, en daddelkage og en rosinkage, og de gik alle hver til sit.
5 Har Gud måske nogen sinde sagt til et af sine sendebud:
„Du er min Søn,
i dag er jeg blevet din Far.”[a]
eller:
„Jeg vil være hans Far,
og han skal være min Søn.”[b]?
6 Og da Gud sendte sin egen Søn til jorden, sagde han: „Alle Guds sendebud skal tilbede ham.”[c]
7 Mens Skriften taler på følgende måde om Guds brug af sendebud:
„Han, der bruger stormvinde som sine sendebud
og gør lynene til sine tjenere,”[d]
8 så står der om Sønnen:
„Dit rige, Gud, skal bestå for evigt,
du regerer med retfærdighed.
9 Du elsker det gode og hader det onde.
Derfor har Gud udvalgt og salvet dig
med glædens olie frem for andre.”[e]
10 Endvidere står der om Sønnen:
„Herre, i begyndelsen grundlagde du jorden,
med egne hænder skabte du himmelrummet.
11 Det hele skal forgå,
men du vil bestå.
Himmel og jord slides op,
som var de et stykke tøj.
12 Du ruller dem sammen som en kappe,
skifter dem ud, som man gør med sit tøj.
Men du er altid den samme,
dine leveår får aldrig ende.”[f]
13 Har Gud nogen sinde sagt til en af englene: „Sæt dig ved min højre side, mens jeg overvinder dine fjender.”[g]? 14 Nej, englene er blot åndelige tjenere, som Gud sender ud for at hjælpe dem, der har fået adgang til det evige liv.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.