Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

94 Du hevnens Gud, Herre, du hevnens Gud, åpenbar dig i herlighet!

² Reis dig, du jordens dommer, la gjengjeldelse komme over de overmodige!

³ Hvor lenge skal de ugudelige, Herre, hvor lenge skal de ugudelige fryde sig?

⁴ De utgyder en strøm av ord, de fører frekk tale; alle de som gjør urett, taler store ord.

⁵ Ditt folk, Herre, knuser de, og din arv plager de.

⁶ Enken og den fremmede slår de ihjel, og farløse myrder de.

⁷ Og de sier: Herren ser ikke, og Jakobs Gud gir ikke akt.

⁸ Gi dog akt, I ufornuftige blandt folket, og I dårer, når vil I bli kloke?

⁹ Mon han som planter øret, ikke skulde høre? Mon han som skaper øiet, ikke skulde se?

¹⁰ Mon han som refser hedningene, ikke skulde straffe, han som gir menneskene forstand?

¹¹ Herren kjenner menneskenes tanker, han vet at de er tomhet.

¹² Salig er den mann som du, Herre, refser og gir lærdom av din lov

¹³ for å gi ham ro for onde dager, inntil det blir gravd en grav for den ugudelige.

¹⁴ For Herren skal ikke forkaste sitt folk og ikke forlate sin arv;

¹⁵ for dommen skal vende tilbake til rettferdighet, og alle de opriktige av hjertet skal gi den medhold.

¹⁶ Hvem reiser sig for mig imot de onde? Hvem stiller sig frem for mig imot dem som gjør urett?

¹⁷ Dersom ikke Herren var min hjelp, vilde min sjel snart bo i dødsrikets stillhet.

¹⁸ Når jeg sier: Min fot vakler, da holder din miskunnhet mig oppe, Herre!

¹⁹ Når mine urolige tanker i mitt hjerte blir mange, da husvaler din trøst min sjel.

²⁰ Har vel fordervelsens domstol noget samfund med dig, der hvor de skaper urett under skinn av rett?

²¹ De slår sig skarevis sammen imot den rettferdiges sjel, og uskyldig blod dømmer de skyldig.

²² Da blir Herren mig en borg, og min Gud min tilflukts klippe.

²³ Og han lar deres urett komme tilbake over dem, og for deres ondskaps skyld skal han utrydde dem; ja, Herren vår Gud skal utrydde dem.

¹⁸ Men selv i de dager, sier Herren, vil jeg ikke gjøre helt ende på eder.

¹⁹ Og når I da sier: Hvorfor har Herren vår Gud gjort alt dette mot oss? - da skal du si til dem: Likesom I forlot mig og tjente fremmede guder i eders land, således skal I også tjene fremmede herrer i et land som ikke er eders.

²⁰ Forkynn dette i Jakobs hus og kunngjør det i Juda og si:

²¹ Hør dette, du uvettige og uforstandige folk, som har øine, men ikke ser, som har ører, men ikke hører!

²² Vil I ikke frykte mig, sier Herren, vil I ikke beve for mitt åsyn? Jeg som har satt sanden til grense for havet, til en evig demning som det ikke kan komme over, så om bølgene raser, makter de intet, og om de bruser, kan de ikke komme over den.

²³ Men dette folk har et trossig og gjenstridig hjerte; de har veket fra ham og er gått bort.

²⁴ Og de har ikke sagt i sitt hjerte: La oss frykte Herren vår Gud, som gir regn i rett tid, både høstregn og vårregn, han som holder ved lag for oss den ordning han har fastsatt for høstens uker!

²⁵ Eders misgjerninger har gjort at alt dette er kommet i ulag for eder, og eders synder har holdt det gode borte fra eder.

²⁶ For det finnes ugudelige blandt mitt folk; de legger sig på lur, likesom fuglefangere dukker sig ned; de setter ut snarer og fanger mennesker.

²⁷ Som et bur er fullt av fugler, således er deres hus fulle av svik; derfor er de blitt store og rike.

²⁸ De er blitt fete, de glinser, de strømmer over av ondt, de dømmer ikke rett i nogen sak, ikke i den farløses sak, så de fremmer den, og fattigfolk hjelper de ikke til deres rett.

²⁹ Skulde jeg ikke straffe slikt, sier Herren, skulde min sjel ikke hevne sig på et folk som dette?

³⁰ Forferdelige og gruelige ting skjer i landet;

³¹ profetene profeterer løgn, og prestene styrer efter deres råd, og mitt folk vil gjerne ha det således. Men hvad vil I gjøre når enden på dette kommer?

⁸ Men dette ene må I ikke være blinde for, I elskede, at én dag er i Herrens øine som tusen år, og tusen år som én dag.

⁹ Herren er ikke sen med løftet, således som nogen akter det for senhet, men han har langmodighet med eder, da han ikke vil at nogen skal fortapes, men at alle skal komme til omvendelse.

¹⁰ Men Herrens dag skal komme som en tyv, og da skal himlene forgå med stort brak, og himmellegemene skal komme i brand og opløses, og jorden og tingene på den skal opbrennes.

¹¹ Da nu alt dette opløses, hvor må I da strebe efter hellig ferd og gudsfrykt,

¹² idet I venter på og fremskynder Guds dags komme, hvorved himlene skal opløses i ild og himmellegemene smelte i brand!

¹³ Men vi venter efter hans løfte nye himler og en ny jord, hvor rettferdighet bor.