Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
2 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er? 2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod Herren og mod hans Salvede: 3 "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"
4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem. 5 Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme: 6 "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!" 7 Jeg kundgør Herrens Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag! 8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje; 9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"
10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere, 11 tjener Herren i Frygt, fryd jer med Bæven! 12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!
19 Således sagde Herren: Gå hen og køb dig et krus hos pottemageren, tag nogle af Folkets og Præsternes Ældste med 2 og gå ud i Hinnoms Søns Dal ved Indgangen til Potteskårporten og udråb der de Ord, jeg taler til dig! 3 Du skal sige: Hør Herrens Ord, Judas Konger og Jerusalems Borgere: Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Se, jeg sender over dette Sted en Ulykke, så det skal ringe for Ørene på enhver, der hører derom, 4 fordi de forlod mig og gjorde dette Sted fremmed og tændte Offerild der for andre Guder, som hverken de eller deres Fædre før kendte til, og Judas Konger fyldte dette Sted med skyldfries Blod, 5 og de byggede Baalshøjene for at brænde deres Børn i Ild som Brændofre til Baal, hvad jeg ikke havde påbudt eller talt om, og hvad aldrig var opkommet i min Tanke. 6 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra Herren, da dette Sted ikke mere skal hedde Tofet og Hinnoms Søns Dal, men Morddalen. 7 Jeg gør Juda og Jerusalem rådvilde på dette Sted og lader dem falde for Sværdet for deres Fjenders Øjne og for deres Hånd, som står dem efter Livet, og jeg giver Himmelens Fugle og Jordens Dyr deres Lig til Føde. 8 Jeg gør denne By til Gru og Spot; alle, der komnmer forbi, skal grue og spotte over alle dens Sår. 9 Jeg lader dem æde deres Sønners og Døtres Kød, den ene skal æde den andens Kød under Belejringen og den Trængsel, deres Fjender og de, der står dem efter Livet, volder dem. 10 Knus så Kruset i de Mænds Påsyn, der følger med dig, 11 og sig til dem: Så siger Hærskarers Herre: Jeg vil knuse dette Folk og denne By, som man knuser et Lerkar, så det ikke kan heles igen. De døde skal jordes i Tofet, fordi Pladsen til at jorde på ikke slår til. 12 Således vil jeg gøre med dette Sted og dets indbyggere, lyder det fra Herren, idet jeg gør denne By til et Tofet: 13 Jerusalems og Judas Kongers Huse skal blive urene som Tofets Sted, alle de Huse, på hvis Tage de tændte Offerild for al Himmelens Hær og udgød Drikofre for andre Guder.
14 Derpå gik Jerenmias fra Tofet, hvorhen Herren havde sendt ham for at profetere, og stod frenm i Forgården til Herrens Hus og sagde til alt Folket:
15 Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Se, over denne By og alle Byerne, der hører til den, sender jeg al den Ulykke, jeg har truet den med, fordi de gjorde Nakken stiv og ikke hørte mine Ord.
6 Når du foreholder Brødrene dette, er du en god Kristi Jesu Tjener, idet du næres ved Troens og den gode Læres Ord, den, som du har efterfulgt; 7 men afvis de vanhellige og kælingagtige Fabler! Derimod øv dig selv i Gudsfrygt! 8 Thi den legemlige Øvelse er nyttig til lidet, men Gudsfrygten er nyttig til alle Ting, idet den har Forjættelse for det Liv, som nu er, og for det, som kommer. 9 Den Tale er troværdig og al Modtagelse værd. 10 Thi derfor lide vi Møje og Forhånelser, fordi vi have sat vort Håb til den levende Gud, som er alle Menneskers Frelser, mest deres, som tro. 11 Påbyd og lær dette!
12 Lad ingen ringeagte dig for din Ungdoms Skyld, men bliv et Forbillede for dem, som tro, i Tale, i Vandel, i Kærlighed, i Tro, i Renhed! 13 Indtil jeg kommer, så giv Agt på Oplæsningen, Formaningen, Undervisningen. 14 Forsøm ikke den Nådegave, som er i dig, som blev given dig under Profeti med Håndspålæggelse af de Ældste. 15 Tænk på dette, lev i dette, for at din Fremgang må være åbenbar for alle. 16 Giv Agt på dig selv og på Undervisningen: hold ved dermed; thi når du gør dette,skal du frelse både dig selv og dem, som høre dig.