Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord. 18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov. 19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig! 20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud. 21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud. 22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd. 23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter. 24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord! 26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig. 27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere. 28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord! 29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov! 30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg. 31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, Herre! 32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
7 Således lod den Herre Herren mig skue: Se, græshopper kom til syne, da Efterslætten var ved at gro frem, Efterslætten efter Kongens Høst. 2 Og da de var ved helt at afæde Jordens Urter, sagde jeg: "Herre, Herre, tilgiv dog! Hvorledes skal Jakob stå det igennem, så lille han er?" 3 Og Herren angrede. "Det skal ej ske!" sagde Herren.
4 Således lod den Herre Herren mig skue: Se, den Herre Herren kaldte Ild frem til Straf, og den fortærede det store Verdensdyb; men da den vilde til at fortære Agerlandet, 5 sagde jeg: "Herre, Herre, hold inde! Hvorledes skal Jakob stå det igennem, så lille han er?" 6 Og Herren angrede. "Ej heller det skal ske!" sagde den Herre Herren.
27 hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom på Herlighed iblandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlighedens Håb, 28 hvem vi forkynde, idet vi påminde hvert Menneske og lære hvert Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert Menneske som fuldkomment i Kristus; 29 hvorpå jeg også arbejder, idet jeg kæmper ifølge hans Kraft, som virker mægtigt i mig.
2 Thi jeg vil, at I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg har for eder og for dem i Laodikea og for alle, som ikke have set mit Åsyn i Kødet, 2 for at deres Hjerter må opmuntres, idet de sammenknyttes i Kærlighed og til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til Erkendelse af Guds Hemmelighed, Kristus. 3 i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte findes skjulte.
4 Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage eder med lokkende Tale. 5 Thi om jeg også i Kødet er fraværende, så er jeg dog i Ånden hos eder og glæder mig ved at se eders Orden og Fastheden i eders Tro på Kristus. 6 Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, så vandrer i ham, 7 idet I ere rodfæstede og opbygges i ham og, stadfæstes ved Troen, således som I bleve oplærte, så I vokse i den med Taksigelse.