Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

150 Halleluja! Pris Gud i hans Helligdom, pris ham i hans stærke Hvælving, ² pris ham for hans vældige Gerninger, pris ham for hans mægtige Storhed; ³ pris ham med Hornets Klang, pris ham med Harpe og Citer, ⁴ pris ham med Pauke og Dans, pris ham med Strengeleg og Fløjte, ⁵ pris ham med klingre Cymbler, pris ham med gjaldende Cymbler; ⁶ alt hvad der ånder, pris Herren! Halleluja!

¹⁹ Saul ligger med dem og alle Israels Mænd i Terebintedalen og kæmper med Filisterne!"

²⁰ Næste Morgen tidlig overlod David Småkvæget til en Vogter, tog Sagerne og gav sig på Vej,som Isaj havde pålagt ham; og han kom til Vognborgen, netop som Hæren rykkede ud til Slag og opløftede Kampråbet. ²¹ Både Israel og Filisterne stod rede til Kamp, Slagorden mod Slagorden. ²² David lagde sine Sager fra sig og overlod dem til Vagten ved Trosset, løb ind mellem Slagrækkerne og gik hen og hilste på sine Brødre. ²³ Medens han talte med dem, se, da kom Tvekæmperen - Filisteren Goliat hed han og var fra Gat - frem fra Filisternes Slagrækker og talte, som han plejede, medens David hørte på det. ²⁴ Da Israels Mænd så Manden, flygtede de alle rædselsslagne for ham. ²⁵ Og Israels Mænd sagde: "Ser I den Mand, som kommer der? Det er for at håne Israel, han kommer; den, som dræber ham, vil Kongen give stor Rigdom; sin Datter vil han give ham, og hans Fædrenehus vil han fritage for Skat i Israel!" ²⁶ David spurgte da de Mænd,som stod om ham: "Hvilken Løn får den, som dræber denne Filister og tager Skammen fra Israel? Thi hvem er vel denne uomskårne Filister, at han vover at håne den levende Guds Slagrækker?" ²⁷ Og Folkene gentog for ham: "Det og det får den, som dræber ham!" ²⁸ Men da hans ældste Broder Eliab hørte ham tale med Mændene, blev han vred på David og sagde: "Hvad vil du her? Og hvem har du overladt de stakkels Får i Ørkenen? Jeg kender dit Overmod og dit Hjertes Ondskab; du kom jo herned for at se på Kampen!" ²⁹ Da sagde David: "Hvad har jeg nu gjort? Det var jo da kun et Spørgsmål!" ³⁰ Og han vendte sig fra ham til en anden og sagde det samme, og Folkene svarede ham som før.

³¹ Imidlertid rygtedes det, hvad David havde sagt; det kom også Saul for Øre, og han lod ham hente. ³² Da sagde David til Saul: "Min Herre må ikke tabe Modet! Din Træl vil gå hen og kæmpe med den Filister!"

¹⁷ Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed. ¹⁸ Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring. ¹⁹ Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde: ²⁰ "Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!" ²¹ Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem. ²² Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde: ²³ "Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde." ²⁴ Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem,hvad dette skulde blive til. ²⁵ Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket." ²⁶ Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.