Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

¹⁶ Så siger Herren, som lagde en Vej i Havet, en Sti i de stride Vande, ¹⁷ førte Vogne og Heste derud, Hær og Kriger tillige; de segned og rejste sig ikke, sluktes, gik ud som en Væge: ¹⁸ Kom ikke det svundne i Hu, tænk ikke på Fortidens Dage! ¹⁹ Thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser I det ikke? Gennem Ørkenen lægger jeg Vej, Floder i, det øde Land; ²⁰ de vilde Dyr skal ære mig, Sjakaler tillige med Strudse. Thi Vand vil jeg give i Ørkenen, Floder i det øde Land, for at læske mit udvalgte Folk. ²¹ Det Folk, jeg har dannet mig, skal synge min Pris.

126 Da Herren hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende; ² da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "Herren har gjort store Ting imod dem!" ³ Herren har gjort store Ting imod os, og vi blev glade. ⁴ Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme! ⁵ De; som sår med Gråd, skal høste med Frydesang; ⁶ de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg.

⁴ endskønt også jeg har det, jeg kunde forlade mig på også i Kødet, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig på Kødet, kan jeg det mere. ⁵ Jeg er omskåren på den ottende Dag, af Israels Slægt, Benjamins Stamme, en Hebræer af Hebræere, over for Loven en Farisæer, ⁶ i Nidkærhed en Forfølger af Menigheden, i Retfærdigheden efter Loven udadlelig. ⁷ Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet for Tab; ⁸ ja sandelig, jeg agter endog alt for at være Tab imod det langt højere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab på alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde Kristus ⁹ og findes i ham, så jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Tro på Kristus, Retfærdigheden fra Gud på Grundlag af Troen, ¹⁰ for at jeg må kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Død, ¹¹ om jeg dog kunde nå til Opstandelsen fra de døde.

¹² Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det, efterdi jeg også er greben af Kristus Jesus. ¹³ Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det. ¹⁴ Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran, jager jeg imod Målet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.

12 Seks Dage før Påske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. ² Der gjorde de da et Aftensmåltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham. ³ Da tog Maria et Pund af ægte, såre kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Hår; og Huset blev fuldt af Salvens Duft. ⁴ Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forrådte ham: ⁵ "Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?" ⁶ Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri. ⁷ Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag! ⁸ De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid."