Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

26 Når du kommer ind i det Land, Herren din Gud giver dig til Arv, og tager det i Besiddelse og bosætter dig deri, ² skal du tage en Del af Førstegrøden af alle de Jordens Frugter, som du høster af det Land, Herren din Gud giver dig, og lægge dem i en Kurv og begive dig til det Sted, Herren din Gud udvælger til Bolig for sit Navn. ³ Når du så kommer til den Præst, som er der på den Tid, skal du sige til ham: "Jeg vidner i Dag for Herren din Gud, at jeg er kommet ind i det Land, Herren tilsvor vore Fædre at ville give os." ⁴ Så skal Præsten tage Kurven af din Hånd og sætte den hen foran Herren din Guds Alter. ⁵ Derpå skal du tage til Orde og sige for Herren din Guds Åsyn: "En omvankende Aramæer var min Stamfader; han drog ned til Ægypten og boede der som fremmed med nogle få Mænd, men der blev han til et stort, mægtigt og talrigt Folk. ⁶ Men Ægypterne mishandlede og plagede os og pålagde os hårdt Trællearbejde; ⁷ da råbte vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst og så til vor Elendighed, Møje og Trængsel; ⁸ og Herren førte os ud af Ægypten med stærk Hånd og udstrakt Arm, med store, forfærdelige Gerninger og med Tegn og Undere; ⁹ og han førte os til dette Sted og gav os dette Land, et Land, der, flyder med Mælk og Honning. ¹⁰ Og her bringer jeg nu Førstegrøden af Frugterne af den Jord, du har givet mig, Herre!" Derpå skal du stille Kurven hen for Herren din Guds Åsyn og tilbede for Herren din Guds Åsyn ¹¹ og så være glad over alt det gode, Herren din Gud giver dig, sammen med din Husstand, Leviten og den fremmede, der bor i din Midte.

91 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge, ² siger til Herren: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.

⁹ (thi du, Herre, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig. ¹⁰ Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær; ¹¹ thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje; ¹² de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten; ¹³ du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.

¹⁴ "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn; ¹⁵ kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære: ¹⁶ med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"

⁸ Men hvad,siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike. ⁹ Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst. ¹⁰ Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse. ¹¹ Skriften siger jo: "Hver den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme." ¹² Thi der er ikke Forskel på Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som påkalde ham. ¹³ Thi hver den, som påkalder Herrens Navn, skal blive frelst.

4 Men Jesus vendte tilbage fra Jorden fuld af den Helligånd og blev ført af Ånden i Ørkenen ² i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djævelen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig. ³ Og Djævelen sagde til ham: "Dersom du er Guds Søn, da sig til denne Sten, at den skal blive Brød." ⁴ Og Jesus svarede ham: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene." ⁵ Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et øjeblik. ⁶ Og Djævelen sagde til ham: "Dig vil jeg give hele denne Magt og deres Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil. ⁷ Dersom du altså vil tilbede mig, skal den helt tilhøre dig." ⁸ Og Jesus svarede ham og sagde: "Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." ⁹ Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham på Helligdommens Tinde og sagde til ham: "Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra; ¹⁰ thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig, ¹¹ og at de skulle bære dig på Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten." ¹² Og Jesus svarede og sagde til ham: "Der er sagt: Du må ikke friste Herren din Gud." ¹³ Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid.