Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
132 Herre, kom David i Hu for al hans møje, 2 hvorledes han tilsvor Herren, gav Jakobs Vældige et Løfte : 3 "Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje, 4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile, 5 før jeg har fundet Herren et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!" 6 "Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark; 7 lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!" 8 Herre, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark! 9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd! 10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"
11 Herren tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone. 12 Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!
13 Thi Herren har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig : 14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket. 15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød, 16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd. 17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe. 18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"
11 Men da Kongen hørte, hvad der stod i Lovbogen, sønderrev han sine Klæder; 12 og Kongen bød Præsten Hilkija, Ahikam, Sjafans Søn, Akbor, Mikas Søn, Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja: 13 "Gå hen og rådspørg på mine og Folkets og hele Judas Vegne Herren om Indholdet af denne Bog, der er fundet; thi stor er Vreden, der er blusset op hos Herren imod os, fordi vore Fædre ikke har adlydt Ordene i denne Bog og ikke har handlet nøje efter, hvad der står skrevet deri."
14 Præsten Hilkija, Ahikam, Akbor, Sjafan og Asaja gik da hen og talte med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum, Opsynsmanden over Tøjet, en Søn af Harhas's Søn Tikva, og som boede i Jerusalem i den nye Bydel. 15 Hun sagde til dem: "Så siger Herren, Israels Gud: Sig til den Mand, der sendte eder til mig: 16 Så siger Herren: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og dets Indbyggere, alt, hvad der står i den Bog, Judas Konge har læst, 17 til Straf for at de har forladt mig og tændt Offerild for andre Guder, så at de krænkede mig med alt deres Hænders Værk, og min Vrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes! 18 Men til Judas Konge, der sendte eder for at rådspørge Herren, skal I sige således: Så siger Herren, Israels Gud: De Ord, du har hørt, står fast; 19 men efterdi dit Hjerte bøjede sig og du ydmygede dig for Herren, da du hørte, hvad jeg har talet mod dette Sted og dets Indbyggere, at de skal blive til Rædsel og Forbandelse, og efterdi du sønderrev dine Klæder og græd for mit Åsyn, så har også jeg hørt dig, lyder det fra Herren! 20 Og jeg vil lade dig samles til dine Fædre, og du skal samles til dem i Fred i din Grav, uden at dine Øjne får al den Ulykke at se, som jeg vil bringe over defte Sted." Det Svar bragte de Kongen.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede. 21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske. 22 Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus. 23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse. 24 Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft. 25 Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder. 26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden. 27 Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt - 28 når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.