Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 3

En Salme af David, da han flygtede for sin Søn absalom. Herre, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig, mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.

Men, Herre, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved. Jeg råber højlydt til Herren, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela. Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi Herren holder mig oppe. Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.

Rejs dig, Herre, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder! Hos Herren er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela.

1 Samuel 3:19-4:2

19 Samuel voksede nu til og Herren var med ham og lod ikke et eneste af sine Ord falde til Jorden. 20 Og hele Israel fra Dan til Be'ersjeba forstod, at Samuel virkelig var kaldet til Herrens Profet. 21 Og Herren vedblev at lade sig til Syne i Silo; thi Herren åbenbarede sig for Samuel. Og Samuels Ord nåede ud til hele Israel.

Og Israel rykkede ud til Kamp imod Filisterne og lejrede sig ved Eben-Ezer, medens Filisterne lejrede sig ved Afek. Filisterne stillede sig op til Kamp mod Israel, og Kampen blev hed; Israel blev slået af Filisterne, og de dræbte i Slaget på åben Mark omtrent 4000 Mand.

Hebræerne 10:26-31

26 Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder, 27 men en frygtelig Forventelse at Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige. 28 Når en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed på to eller tre Vidners Udsagn; 29 hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhåner Nådens Ånd? 30 Thi vi kende den, som har sagt: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;" og fremdeles: "Herren skal dømme sit Folk." 31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.