Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Job 42:1-6

42 Så svarede Job Herren og sagde: "Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt! "Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Indsigt?" Derfor: jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til. Hør dog, og jeg vil tale, jeg vil spørge, og du skal lære mig! Jeg havde kun hørt et Rygte om dig, men nu har mit Øje set dig; jeg tager det derfor tilbage og angrer i Støv og Aske!

Job 42:10-17

10 Og Herren vendte Jobs Skæbne, da han gik i Forbøn for sine Venner; og Herren gav Job alt, hvad han havde ejet, tvefold igen. 11 Så kom alle hans Brødre og Søstre og alle, der kendte ham tilforn, og holdt Måltid med ham i hans Hus, og de viste ham deres Medfølelse og trøstede ham over al den Ulykke, Herren havde bragt over ham, og de gav ham hver en Kesita og en Guldring. 12 Og Herren velsignede Jobs sidste Tid mere end hans første. Han fk 14000 Stykker Småkvæg, og 1000 Aseninder. 13 Og han fik syv Sønner og tre Døtre, 14 og han kaldte den ene Jemima, den anden Kezia og den tredje Keren-Happuk. 15 Så smukke Kvinder som Jobs Døtre fandtes ingensteds på Jorden; og deres Fader gav dem Arv imellem deres Brødre: 16 Siden levede Job 140 År og så sine Børn og Børnebørn, fire Slægtled. 17 Så døde Job gammel og mæt af Dage.

Salme 34:1-8

34 Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort.

Jeg vil love Herren til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund min Sjæl skal rose sig af Herren, de ydmyge skal høre det og glæde sig. Hylder Herren i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn! Jeg søgte Herren, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler. Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes. Her er en arm, der råbte, og Herren hørte, af al hans Trængsel frelste han ham. Herrens Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.

Salme 34:19-22

19 Herren er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt. 20 Den retfærdiges Lidelser er mange, men Herren frier ham af dem alle; 21 han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes. 22 Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.

Hebræerne 7:23-28

23 Og hine ere blevne Præster, flere efter hinanden, fordi de ved Døden hindredes i at vedblive; 24 men denne har et uforgængeligt Præstedømme, fordi han bliver til evig Tid, 25 hvorfor han også kan fuldkomment frelse dem, som komme til Gud ved ham, efterdi han lever altid til at gå i Forbøn for dem.

26 Thi en sådan Ypperstepræst var det også, som sømmede sig for os, en from, uskyldig, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøjet over Himlene; 27 en, som ikke hver Dag har nødig, som Ypperstepræsterne, at frembære Ofre først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han een Gang for alle, da han ofrede sig selv. 28 Thi Loven indsætter til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed; men Edens Ord, som kom senere end Loven, indsætter en Søn, som er fuldkommet til evig Tid:

Markus 10:46-52

46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen. 47 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!" 48 Og mange truede ham,for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!" 49 Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig." 50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus. 51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!" 52 Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.