Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

34 Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort.

² Jeg vil love Herren til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund ³ min Sjæl skal rose sig af Herren, de ydmyge skal høre det og glæde sig. ⁴ Hylder Herren i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn! ⁵ Jeg søgte Herren, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler. ⁶ Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes. ⁷ Her er en arm, der råbte, og Herren hørte, af al hans Trængsel frelste han ham. ⁸ Herrens Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.

¹⁹ Herren er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt. ²⁰ Den retfærdiges Lidelser er mange, men Herren frier ham af dem alle; ²¹ han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes. ²² Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.

1 Nehemias's, Hakaljas Søns, Beretning. I Kislev Måned i det tyvende År, medens jeg var i Borgen i Susan, ² kom Hanani, en af mine Brødre, sammen med nogle Mænd fra Juda. Og da jeg udspurgte dem om Jøderne, den Rest, der var undsluppet fra Fangenskabet, og om Jerusalem, ³ sagde de til mig: De tiloversblevne, de, som er tilbage fra Fangenskabet der i Landet, lever i stor Nød og Forsmædelse, og Jerusalems Mur er nedrevet og Portene opbrændt.

⁴ Da jeg hørte denne Tidende, satte jeg mig hen og græd og sørgede i flere Dage, og jeg fastede og bad for Himmelens Guds Åsyn, ⁵ idet jeg sagde: Ak, Herre, Himmelens Gud, du store, frygtelige Gud, som tager Vare på Pagten og Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud! ⁶ Lad dog dit Øre være lydhørt og dit Øje åbent, så du hører din Tjeners Bøn, som jeg nu beder for dit Åsyn både Nat og Dag for dine Tjenere tsraeliterne, idet jeg bekender deres Synder, som vi også jeg og min Faders Hus har begået imod dig. ⁷ Såre ilde har vi handlet imod dig, og vi har ikke holdt de Bud, Anordninger og Lovbud, du pålagde din Tjener Moses. ⁸ Kom det Ord i Hu, som du pålagde din Tjener Moses: Dersom I er troløse, vil jeg adsplitte eder blandt Folkene; ⁹ men hvis I omvender eder til mig og holder mine Bud og handler efter dem, så vil jeg, om eders fordrevne end er ved Himmelens Ende, dog samle dem derfra og bringe dem til det Sted, jeg udvalgte til Bolig for mit Navn. ¹⁰ De er jo dine Tjenere og dit Folk, som du udløste ved din store Kraft og din stærke Hånd. ¹¹ Ak, Herre, lad dit Øre være lydhørt for din Tjeners og dine Tjeneres Bøn, vi, som gerne vil frygte dit Navn, og lad det i Dag lykkes for din Tjener og lad ham finde Nåde for denne Mands Åsyn! Jeg var nemlig Mundskænk hos Kongen.

¹¹ Hvis der altså var Fuldkommelse at få ved det levitiske Præstedømme (thi på Grundlag af dette har jo Folket fået Loven), hvilken Trang var der da yderligere til, at en anden Slags Præst skulde opstå efter Melkisedeks Vis og ikke nævnes efter Arons Vis? ¹² Når nemlig Præstedømmet omskiftes, sker der med Nødvendighed også en Omskiftelse af Loven. ¹³ Thi han, om hvem dette siges, har hørt til en anden Stamme, af hvilken ingen har taget Vare på Alteret. ¹⁴ thi det er vitterligt, at af Juda er vor Herre oprunden, og for den Stammes Vedkommende har Moses intet talt om Præster. ¹⁵ Og det bliver end ydermere klart, når der i Lighed med Melkisedek opstår en anden Slags Præst, ¹⁶ som ikke er bleven det efter et kødeligt Buds Lov, men efter et uopløseligt Livs Kraft. ¹⁷ Thi han får det Vidnesbyrd: "Du er Præst til evig Tid efter Melkisedeks Vis." ¹⁸ Thi vel sker der Ophævelse af et forudgående Bud, fordi det var svagt og unyttigt ¹⁹ (thi Loven har ikke fuldkommet noget); men der sker Indførelse af et bedre Håb, ved hvilket vi nærme os til Gud. ²⁰ Og så vist som det ikke er sket uden Ed, ²¹ (thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, ved den, som siger til ham: "Herren svor, og han skal ikke angre det: Du er Præst til evig Tid"): ²² så vist er Jesus bleven Borgen for en bedre Pagt.