Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
75 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. En Salme af Asaf. En Sang.
2 Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere. 3 "Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd; 4 vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg dog grundfæstet dens Støtter." - Sela.
5 Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet, 6 løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!" 7 Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge.
8 Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden. 9 Thi i Herrens Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker. 10 Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud; 11 alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse!
12 Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab. 13 Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den. 14 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke; 15 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten. 16 Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk. 17 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil. 18 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ; 19 Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den, 20 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd. 21 På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens; 22 Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden; 23 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår. 24 Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte. 25 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
13 Men før Påskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen, til at han skulde gå bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, så elskede han dem indtil Enden. 2 Og medens der holdtes Aftensmåltid, da Djævelen allerede havde indskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde forråde ham; 3 da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde, og at han var udgået fra Gud og gik hen til Gud: 4 så rejser han sig fra Måltidet og lægger sine Klæder fra sig, og han tog et Linklæde og bandt det om sig. 5 Derefter hælder han Vand i Vaskefadet og begyndte at to Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var ombunden med. 6 Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: "Herre! tor du mine Fødder?" 7 Jesus svarede og sagde til ham: "Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstå det siden efter." 8 Peter siger til ham: "Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder." Jesus svarede ham: "Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig." 9 Simon Peter siger til ham: "Herre! ikke mine Fødder alene, men også Hænderne og Hovedet." 10 Jesus siger til ham: "Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle." 11 Thi han kendte den, som forrådte ham; derfor sagde han: "I ere ikke alle rene." 12 Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: "Vide I, hvad jeg har gjort ved eder? 13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det. 14 Når da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, så ere også I skyldige at to hverandres Fødder. 15 Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle også I gøre. 16 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt ham. 17 Når I vide dette, ere I salige, om I gøre det.