Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
75 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. En Salme af Asaf. En Sang.
2 Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere. 3 "Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd; 4 vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg dog grundfæstet dens Støtter." - Sela.
5 Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet, 6 løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!" 7 Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge.
8 Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden. 9 Thi i Herrens Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker. 10 Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud; 11 alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse!
40 Da svarede Herren Job ud fra Stormvejret og sagde: 2 "Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig! 3 Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret? 4 Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han? 5 Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed! 6 Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik, 7 bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse, 8 skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet! 9 Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.
10 Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs. 11 Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler! 12 Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen; 13 dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern. 14 Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre; 15 thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads. 16 Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør; 17 Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn. 18 Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab. 19 Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?
20 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre? 21 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber? 22 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord? 23 Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt? 24 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn? 25 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne? 26 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved? 27 Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer. 28 Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.
6 Lader os derfor forbigå Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenhed uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro på Gud, 2 med Lære om Døbelser og Håndspålæggelse og dødes Opstandelse og evig Dom. 3 Ja, dette ville vi gøre, såfremt Gud tilsteder det. 4 Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligånd 5 og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, og som ere faldne fra, - dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse 6 da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot. 7 Thi Jorden, som drikker den ofte derpå faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den også dyrkes, får Velsignelse fra Gud; 8 men når den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.
9 Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale således. 10 Thi Gud er ikke uretfærdig, så at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige. 11 Men vi ønske, at enhver af eder må udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Håbet indtil Enden, 12 for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Tålmodighed arve Forjættelserne.