Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
104 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed, 2 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt; 3 du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger; 4 Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere! 5 Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den; 6 Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge. 7 For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst, 8 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem; 9 du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
24 Hvor mange er dine Gerninger, Herre, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
35 Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja!
36 Og videre sagde Elihu: 2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud. 3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret; 4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind, 6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret, 7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed. 8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd, 9 så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig, 10 åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde. 11 Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År. 12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand. 13 Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp; 14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod. 15 Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
7 Derfor tager eder af hverandre, ligesom også Kristus har taget sig af os, til Guds Ære. 8 Jeg siger nemlig, at Kristus er bleven Tjener for omskårne for Guds Sanddruheds Skyld for at stadfæste Forjættelserne til Fædrene; 9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som der er skrevet: "Derfor vil jeg bekende dig iblandt Hedninger og lovsynge dit Navn," 10 Og atter siges der: "Fryder eder, I Hedninger, med hans Folk!" 11 Og atter: "Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulle prise ham." 12 Og atter siger Esajas: "Komme skal Isajs Rodskud og han, der rejser sig for at herske over Hedninger; på ham skulle Hedninger håbe." 13 Men Håbets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I må blive rige i Håbet ved den Helligånds Kraft!