Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
128 Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje! 2 Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel! 3 Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord. 4 Se, så velsignes den Mand, der frygter Herren.
5 Herren velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage 6 og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel!
27 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe. 2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber. 3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde. 4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den? 5 Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules. 6 Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange. 7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne. 8 Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem: 9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer. 10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne. 11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig. 12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder, 13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld! 14 Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden. 15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden; 16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie. 17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet. 18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres. 19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde. 20 Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. 21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand. 22 0m du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham. 23 Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde; 24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt; 25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter, 26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark, 27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
8 holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede! 9 Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse! 10 Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.
11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer. 12 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?
13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gå til den eller den By og blive der et År og købslå og vinde, 14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder; 15 i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint. 16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al sådan Ros er ond. 17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.