Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers. 11 Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke. 12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage. 13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst. 14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra. 15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del. 16 Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent. 17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme. 18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten. 19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen. 20 Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige. 21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen. 22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur. 23 Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste. 24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren. 25 Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil. 26 Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen. 27 Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød. 28 Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov: 29 "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!" 30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter Herren, skal roses. 31 Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
1 Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag, 2 men har Lyst til Herrens Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat. 3 Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.
4 De gudløse derimod er som Avner, Vinden bortvejrer. 5 Derfor består de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed. 6 Thi Herren kender retfærdiges Vej, men gudløses Vej brydes af.
13 Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed! 14 Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden! 15 Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig, djævelsk; 16 thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel. 17 Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld at Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt. 18 Men Retfærdigheds Frugt såes i Fred for dem, som stifte Fred.
4 Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer? 2 I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke få; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede; 3 I bede og få ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.
7 Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så skal han fly fra eder; 8 holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!
30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det. 31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter." 32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre på Vejen?" 34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem der var den største. 35 Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener." 36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem: 37 "Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig."