Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

²¹ Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer, ²² var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.

²³ Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre; ²⁴ du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed. ²⁵ Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden! ²⁶ Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt. ²⁷ Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro. ²⁸ Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre Herren, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

29 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom. ² Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket. ³ Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods. ⁴ Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde. ⁵ Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod. ⁶ I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde. ⁷ Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet. ⁸ Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede. ⁹ Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af. ¹⁰ De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham. ¹¹ En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider. ¹² En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere. ¹³ Fattigmand og Blodsuger mødes, Herren giver begges Øjne Glans. ¹⁴ En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig. ¹⁵ Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam. ¹⁶ Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald. ¹⁷ Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager. ¹⁸ Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven. ¹⁹ Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke. ²⁰ Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham. ²¹ Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre. ²² Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd. ²³ Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære. ²⁴ Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet. ²⁵ Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på Herren, er bjærget. ²⁶ Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra Herren. ²⁷ Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.

²⁵ Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel? ²⁶ Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus? ²⁷ Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er." ²⁸ Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende. ²⁹ Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig." ³⁰ De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen. ³¹ Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"

³² Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham. ³³ Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig. ³⁴ I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme." ³⁵ Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne? ³⁶ Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"