Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
19 Til Sangmesteren. En Salme af David.
2 Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk. 3 Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide. 4 Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres, 5 når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt; 6 som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane, 7 rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.
8 Herrens Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, Herrens Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, 9 Herrens Forskrifter er rette, glæder Hjertet, Herrens Bud er purt, giver Øjet Glans, 10 Herrens Frygt er ren, varer evigt, Herrens Lovbud er Sandhed, rette til Hobe, 11 kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft. 12 Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.
13 Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst! 14 Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder. 15 Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, Herre, min Klippe og min Genløser!
15 Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag. 2 Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund. 3 Alle Vegne er Herrens Øjne, de udspejder onde og gode. 4 Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår. 5 Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse. 6 Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde. 7 Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret. 8 Gudløses Offer er Herren en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i. 9 Den gudløses Færd er Herren en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd. 10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør. 11 Dødsrige og Afgrund ligger åbne for Herren, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. 12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke. 13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt. 14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab. 15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud. 16 Bedre lidet med Herrens Frygt end store Skatte med Uro. 17 Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
17 Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prøvet, ja, den. enbårne ofrede han, som havde modtaget Forjættelserne, 18 til hvem der var sagt: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig; " 19 thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at oprejse fra de døde, hvorfra han jo også lignelsesvis fik ham tilbage. 20 Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angående kommende Ting. 21 Ved Tro velsignede Jakob døende hver af Josefs Sønner og tilbad, lænende sig over sin Stav. 22 Ved Tro talte Josef på sit yderste om Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Ben.