Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

73 Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet! ² Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide; ³ thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel; ⁴ thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund; ⁵ de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre. ⁶ Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i. ⁷ Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem. ⁸ I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale, ⁹ de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden. ¹⁰ Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag. ¹¹ De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?" ¹² Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand! ¹³ Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld, ¹⁴ jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!

¹⁵ Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt." ¹⁶ Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne, ¹⁷ Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver: ¹⁸ Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem. ¹⁹ Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel! ²⁰ De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.

14 Visdom bygger sit hus,dårskabs hænder river det ned. ² Hvo redeligt vandrer, frygter Herren, men den, som går Krogveje, agter ham ringe. ³ I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt. ⁴ Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor. ⁵ Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn. ⁶ Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let. ⁷ Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber. ⁸ Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig. ⁹ Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.

¹⁴ Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt på Knæ for ham og sagde: ¹⁵ "Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er månesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand; ¹⁶ og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham." ¹⁷ Og Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer mig ham hid!" ¹⁸ Og Jesus talte ham hårdt til, og den onde Ånd for ud af ham, og Drengen blev helbredt fra samme Time. ¹⁹ Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?" ²⁰ Og han siger til dem: "For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, så skal det flytte sig, og intet skal være eder umuligt. ²¹ Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste."