Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
11 Jeg tager min Tilflugt til Herren! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene! 2 Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette på Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet. 3 Når selv Grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdige da?"
4 Herren er i sin hellige Hal, i Himlen er Herrens Trone; på Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn; 5 retfærdige og gudløse ransager Herren; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl; 6 over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmålte Bæger. 7 Thi retfærdig er Herren, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Åsyn!
13 Kong Salomo udskrev nu Hoveriarbejdere overalt i Israel, og Hoveriarbejderne udgjorde 30 000 Mand. 14 Dem sendte han så til Libanon, et Hold på 10 000 om Måneden, således at de var en Måned på Libanon og to Måneder hjemme. Adoniram havd Tilsyn med Hoveriarbejderne. 15 Salomo havde 70 000 Lastdragere og 80 000 Stenhuggere i Bjergene 16 foruden Overfogeder, der ledede Arbejdet, 3 300 Mand, som havde Opsyn med Folkene, der arbejdede. 17 På Kongens Bud brød de store Stenblokke, kostbare Sten til Templets Grundvold, Kvadersten; 18 og Salomos og Hiroms Bygmestre og Folkene fra Gebal huggede dem til, og de gjorde Træstammerne og Stenene i Stand til Templets Opførelse.
21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren; 23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser. 24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting. 25 I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, 26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord, 27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig. 28 Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv. 29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden. 30 Thi vi ere Lemmer på hans Legeme. 31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød. 32 Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden. 33 Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!
6 I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret. 2 "Ær din Fader og Moder", dette er jo det første Bud med Forjættelse, 3 "for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet." 4 Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning! 5 I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven i eders Hjertes Enfold som Kristus; 6 ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet, 7 idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for Mennesker, 8 idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af Herren, hvad enten han er Træl eller fri. 9 Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare, idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons Anseelse hos ham.