Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

51 Til Sangmesteren. En Salme af David, ² dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.

³ Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed, ⁴ tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd! ⁵ Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd står mig altid for Øje. ⁶ Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer. ⁷ Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd. ⁸ Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom i Hjertedybet. ⁹ Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne; ¹⁰ mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble; ¹¹ skjul dit Åsyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger; ¹² skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre;

23 Efter længere Tids Forløb, da Herren havde skaffet Israel Ro for alle dets Fjender rundt om, og Josua var blevet gammel og til Års, ² lod Josua hele Israel, de Ældste, Overhovederne, Dommerne og Tilsynsmændene kalde til sig og sagde til dem: "Jeg er blevet gammel og til Års. ³ I har selv set alt, hvad Herren eders Gud har gjort ved alle disse Folkeslag foran eder; thi det var Herren eders Gud, som kæmpede for eder. ⁴ Se, jeg har tildelt eders Stammer som Arvelod disse Folk, som er tilbage af alle de Folkeslag, jeg udryddede fra Jordan til det store Hav vestpå; ⁵ og Herren eders Gud vil trænge dem tilbage foran eder og drive dem bort foran eder, og I skal tage deres Land i Besiddelse, som Herren eders Gud lovede eder.

⁶ Vær nu stærke og faste, så I giver Agt på og handler efter alt, hvad der står skrevet i Moses's Lovbog, og ikke viger derfra til højre eller venstre ⁷ og ikke indlader eder med disse Folk, som er tilbage iblandt eder; I må ikke påkalde deres Guders Navne eller sværge ved dem, ikke dyrke eller tilbede dem, ⁸ men I skal holde fast ved Herren eders Gud som hidtil. ⁹ Derfor drev jo Herren store og mægtige Folkeslag bort foran eder. Ingen har kunnet holde Stand over for eder til denne Dag; ¹⁰ een Mand iblandt eder jog tusinde på Flugt; thi det var Herren eders Gud, som kæmpede for eder, som han havde lovet eder. ¹¹ Våg da for eders Livs Skyld omhyggeligt over, at I elsker Herren eders Gud! ¹² Thi dersom I falder fra og slutter eder til Levningerne af disse Folk, som er tilbage iblandt eder, og, besvogrer eder med dem eller, indlader eder i Forbindelse med dem, ¹³ så skal I vide for vist, at Herren eders Gud ikke mere vil drive disse Folkeslag bort fra eder, men de skal blive eder en Snare og en Fælde, en Svøbe i eders Sider og Torne i eders Øjne, indtil I selv bliver udryddet fra dette herlige Land, som Herren eders Gud gav eder.

¹⁴ Se, jeg går nu al Støvets Gang; så betænk da med hele eders Hjerte og hele eders Sjæl, at ikke eet af alle de gode Ord, Herren eders Gud talede til eder, faldt til Jorden; alle sammen er de gået i Opfyldelse for eder; ikke eet Ord deraf faldt til Jorden. ¹⁵ Men ligesom alle de gode Ord, Herren eders Gud talede til eder, gik i Opfyldelse på eder, således vil Herren også lade alle sine Trusler gå i Opfyldelse på eder, indtil han har udryddet eder fra dette herlige Land, som Herren eders Gud gav eder. ¹⁶ Når I overtræder Herren eders Guds Pagt, som han pålagde eder, og går hen og Dyrker andre Guder og tilbeder dem, så vil Herrens Vrede blusse op imod eder, og I vil hastelig blive udryddet fra det herlige Land, han gav eder!"

²⁷ Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod. ²⁸ Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken! ²⁹ Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet. ³⁰ Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen. ³¹ Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte. ³² Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden. ³³ Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre! ³⁴ Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.