Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

7 Engang Kongen sad i sit Hus, efter at Herren havde skaffet ham Ro for alle hans Fjender rundt om, ² sagde han til Profeten Natan: "Se, jeg har et Cedertræshus at bo i, men Guds Ark har Plads i et Telt!" ³ Natan svarede Kongen: "Gør alt, hvad din Hu står til, thi Herren er med dig!" ⁴ Men samme Nat kom Herrens Ord til Natan således: ⁵ "Gå hen og sig til min Tjener David: Så siger Herren: Skulde du bygge mig et Hus at bo i? ⁶ Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag jeg førte Israeliterne op fra Ægypten, men vandrede med, boende i et Telt. ⁷ Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israeliterne, sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogte mit Folk Israel: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertræshus? ⁸ Sig derfor til min Tjener David: Så siger Hærskarers Herre: Jeg tog dig fra Græsgangen, fra din Plads bag Småkvæget til at være Fyrste over mit folk Israel, ⁹ og jeg var med dig, overalt hvor du færdedes, og udryddede alle dine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som de størstes på Jorden ¹⁰ og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, så det kan blive boende på sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sin Ro, og uden at Voldsmænd mere skal plage det som tidligere, ¹¹ dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg vil give det Ro for alle dets Fjender. Så kundgør Herren dig nu: Et Hus vil Herren bygge dig! ¹² Når dine Dage er omme, og du hviler hos dine Fædre, vil jeg efter dig oprejse din Sæd, som udgår af dit Liv, og grundfæste hans Kongedømme. ¹³ Han skal bygge mit Navn et Hus, og jeg vil grundfæste hans Kongetrone evindelig. ¹⁴ Jeg vil være din Sæd en Fader, og den skal være mig en Søn! Når den synder, vil jeg tugte den med Menneskestok og Menneskers Slag,

²⁰ Du taled engang i et Syn til dine fromme : "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket; ²¹ jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie; ²² thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke. ²³ Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned; ²⁴ jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham; ²⁵ med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn; ²⁶ jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre; ²⁷ mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe. ²⁸ Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger; ²⁹ jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt; ³⁰ jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til. ³¹ Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud, ³² hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud, ³³ da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag; ³⁴ men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke; ³⁵ jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn. ³⁶ Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke: ³⁷ Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,

¹¹ Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Hånden, ¹² at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden Gud i Verden. ¹³ Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod. ¹⁴ Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg, ¹⁵ Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred ¹⁶ og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet. ¹⁷ Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær. ¹⁸ Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen. ¹⁹ Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk, ²⁰ opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv, ²¹ i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren, ²² i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.

³⁰ Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært. ³¹ Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise. ³² Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides. ³³ Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de. ³⁴ Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.

⁵³ Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der. ⁵⁴ Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks. ⁵⁵ Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var. ⁵⁶ Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.