Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

24 Herrens er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå; ² thi han har grundlagt den på Have, grundfæstet den på Strømme. ³ Hvo kan gå op på Herrens Bjerg, og hvo kan stå på hans hellige Sted? ⁴ Den med skyldfri Hænder og Hjertet rent, som ikke sætter sin Hu til Løgn og ikke sværger falsk; ⁵ han får Velsignelse fra Herren, Retfærdighed fra sin Frelses Gud. ⁶ Så er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn, Jakobs Gud! - Sela.

⁷ Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind! ⁸ Hvo er den Ærens Konge? Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i Krig! ⁹ Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind! ¹⁰ Hvo er han, den Ærens Konge? Herren, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! - Sela.

¹¹ Den tyvende Dag i den anden Måned af det andet År løftede Skyen sig fra Vidnesbyrdets Bolig. ¹² Da brød Israeliterne op fra Sinaj Ørken, i den Orden de skulde bryde op i, og Skyen stod stille i Parans Ørken. ¹³ Da de nu første Gang brød op efter Guds Bud ved Moses, ¹⁴ var Judæernes Lejr den første, der brød op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Nahasjon, Amminadabs Søn. ¹⁵ Issakariternes Stammes Hær førtes af Netanel, Zuars Søn, ¹⁶ og Zebuloniternes Stammes Hær af Eliab, Helons Søn. ¹⁷ Da derpå Boligen var taget ned, brød Gersoniterne og Merariterne op og bar Boligen. ¹⁸ Så brød Rubens Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Elizur, Sjedeurs Søn. ¹⁹ Simeoniternes Stammes Hær førtes af Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn, ²⁰ og Gaditernes Stammes Hær af Eljasaf, Deuels Søn. ²¹ Så brød Kehatiterne, der bar de hellige Ting, op; og før deres Komme havde man rejst Boligen. ²² Så brød Efraimiternes Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Elisjema, Ammihuds Søn. ²³ Manassiternes Stammes Hær førtes af Gamliel, Pedazurs Søn, ²⁴ og Benjaminiternes Stammes Hær af Abidan, Gidonis Søn. ²⁵ Så brød Daniternes Lejr op under sit Felttegn som Bagtrop i hele Lejrtoget, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Ahiezer, Ammisjaddajs Søn. ²⁶ Aseriternes Stammes Hær førtes af Pagiel, Okrans Søn, ²⁷ og Naftalitemes Stammes Hær af Ahira, Enans Søn. ²⁸ Således foregik Israelitternes Opbrud, Hærafdeling for Hærafdeling. Så brød de da op. ²⁹ Men Moses sagde til Midjaniten Hobab, Reuels Søn, Moses's Svigerfader: "Vi bryder nu op for at drage til det Sted, Herren har lovet at give os; drag med os! Vi skal lønne dig godt, thi Herren har stillet Israel gode Ting i Udsigt." ³⁰ Men han svarede ham: "Jeg vil ikke drage med; nej, jeg drager til mit Land og min Slægt." ³¹ Da sagde han: "Forlad os ikke! Du kender jo de Steder, hvor vi kan slå Lejr i Ørkenen; vær Øje for os! ³² Drager du med os, skal vi give dig Del i alt det gode, Herren vil give os."

³³ Derpå brød de op fra Herrens Bjerg og vandrede tre Dagsrejser frem, idet Herrens Pagts Ark drog i Forvejen for at søge dem et Sted, hvor de kunde holde Hvil. ³⁴ Og Herrens Sky svævede over dem om Dagen, når de brød op fra Lejren. ³⁵ Og hver Gang Arken brød op, sagde Moses: "Stå op, Herre, at dine Fjender må splittes og dine Avindsmænd fly for dit Åsyn!" ³⁶ Og hver Gang den standsede, sagde han: "Vend tilbage, Herre, til Israels Stammers Titusinder!"

⁵⁷ Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn. ⁵⁸ Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende. ⁵⁹ Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn. ⁶⁰ Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes." ⁶¹ Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn." ⁶² Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes. ⁶³ Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans Navn." Og de undrede sig alle. ⁶⁴ Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud. ⁶⁵ Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn. ⁶⁶ Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: "Hvad mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hånd var med ham.

⁶⁷ Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde: ⁶⁸ "Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk ⁶⁹ og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus, ⁷⁰ således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid, ⁷¹ en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os, ⁷² for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt, ⁷³ den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os, ⁷⁴ at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt, ⁷⁵ i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage. ⁷⁶ Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje, ⁷⁷ for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse, ⁷⁸ for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os ⁷⁹ for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind på Fredens Vej," ⁸⁰ Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i Ørkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.