Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 21

21 Til Sangmesteren. En Salme af David.

Herre, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse! Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. - Sela. Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved. Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende. Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham. Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Åsyn glæded du ham. Thi Kongen stoler på Herren, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.

Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd. 10 Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; Herren sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem. 11 Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn. 12 Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet; 13 thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.

14 Herre, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk!

2 Samuel 5:17-25

17 Men da Filisterne hørte, at David var salvet til Konge over Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ned til Klippeborgen, 18 medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen. 19 David rådspurgte da Herren: "Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil du give dem i min Hånd?" Og Herren svarede David: "Drag op, thi jeg vil give Filisterne i din Hånd!" 20 Så drog David til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde han: "Herren har brudt igennem mine Fjender foran mig, som Vand bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim. 21 Og de lod deres Guder i Stikken der, og David og hans Mænd tog dem.

22 Men Filisterne bredte sig på ny i Refaimdalen. 23 Da David rådspurgte Herren, svarede han: "Drag ikke imod dem, men omgå dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene. 24 Når du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du skynde dig, thi så er Herren draget ud foran dig for at slå Filisternes Hær!" 25 David gjorde, som Herren bød,og slog Filisterne fra Gibeon til hen imod Gezer.

Johannes 7:1-9

Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel. Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær. Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør. Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!" Thi heller ikke hans Brødre troede på ham. Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden. Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde. Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet." Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.