Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

48 En Sang. En Salme af Koras Sønner.

² Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad. ³ Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By. ⁴ Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge. ⁵ Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen; ⁶ de så og tav på Stedet, flyed i Angst, ⁷ af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder. ⁸ Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe.

⁹ Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers Herres By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela. ¹⁰ I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed; ¹¹ som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd, ¹² Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme. ¹³ Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne, ¹⁴ læg Mærke til dets Ringmur, så gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der ¹⁵ kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os.

2 Derefter rådspurgte David Herren: "Skal jeg drage op til en af Judas Byer?" Herren svarede:"Gør det!" Og David spurgte: "Hvor skal jeg drage hen?" Da svarede han: "Til Hebron!" ² Så drog David derop tillige med sine to Hustruer Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru; ³ og han tog sine Mænd med derop tillige med deres Familier, og de bosatte sig i Byerne omkring Hebron.

⁴ Da kom Judas Mænd derhen og salvede David til Konge over Judas Hus. Da David fik at vide, at Mændene i Jabesj i Gilead havde jordet Saul, ⁵ sendte han Sendebud til Mændene i Jabesj i Gilead og lod sige: "Herren velsigne eder, fordi I således viste Godhed mod eders Herre Saul og jordede ham. ⁶ Måtte nu Herren vise eder Godhed og Trofasthed! Men også jeg vil gøre godt imod eder, fordi I gjorde dette. ⁷ Tag eder derfor sammen og vis eder som stærke Mænd; thi eders Herre Saul er død, og Judas Hus har allerede salvet mig til Konge!"

⁸ Men Abner, Ners Søn, Sauls Hærfører, tog Sauls Søn Isjbosjet og bragte ham over til Mahanajim ⁹ og udråbte ham til Konge over Gilead, Aseriterne, Jizre'el, Efraim og Benjamin, over hele Israel. ¹⁰ Isjbosjet, Sauls Søn, var fyrretyve År, da han blev Konge over Israel, og han herskede to År. Kun Judas Hus sluttede sig til David. ¹¹ Den Tid David herskede i Hebron over Judas Hus, var syv År og seks Måneder.

⁸ I ere allerede mættede, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Konger uden os, ja, gid I dog vare blevne Konger, for at også vi kunde være Konger med eder! ⁹ Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostle som de ringeste, ligesom dødsdømte; thi et Skuespilere vi blevne for Verden, både for Engle og Mennesker. ¹⁰ Vi ere Dårer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; vi svage, men I stærke; I hædrede, men vi vanærede. ¹¹ Indtil denne Time lide vi både Hunger og Tørst og Nøgenhed og få Næveslag og have intet blivende Sted ¹² og arbejde møjsommeligt med vore egne Hænder. Udskælder man os, velsigne vi; forfølger man os, finde vi os deri; ¹³ spotter man os, give vi gode Ord; som Verdens Fejeskarn ere vi blevne, et Udskud for alle indtil nu.