Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

⁹ skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret. ¹⁰ Herren blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider; ¹¹ og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, Herre. ¹² Lovsyng Herren, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort! ¹³ Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb: ¹⁴ "Herre, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte, ¹⁵ at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!" ¹⁶ Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte. ¹⁷ Herren blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon Sela. ¹⁸ Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. ¹⁹ Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.

²⁰ Rejs dig, Herre, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;

18 Efter Davids Samtale med Saul blev Jonatans Sjæl bundet til Davids Sjæl, og han elskede ham som sin egen Sjæl; ² og Saul tog ham samme dag til sig og tillod ham ikke at vende tilbage til sin Faders Hus. ³ Og Jonatan sluttede Pagt med David, fordi han elskede ham som sin egen Sjæl. ⁴ Og Jonatan afførte sig sin Kappe og gav David den tillige med sin Våbenkjortel, ja endog sit Sværd, sin Bue og sit Bælte.

²⁵ Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen, ²⁶ medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes. ²⁷ Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed. ²⁸ Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til."