Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

20 Til Sangmesteren. En Salme af David.

² På trængselens dag bønhøre Herren dig, værne dig Jakobs Guds Navn! ³ Han sende dig Hjælp fra Helligdommen, fra Zion styrke han dig; ⁴ han komme alle dine Afgrødeofre i Hu og tage dit Brændoffer gyldigt! - Sela. ⁵ Han give dig efter dit Hjertes Attrå, han fuldbyrde alt dit Råd, ⁶ at vi må juble over din Frelse, løfte Banner i vor Guds Navn ! Herren opfylde alle dine Bønner!

⁷ Nu ved jeg, at Herren frelser sin Salvede og svarer ham fra sin hellige Himmel med sin højres frelsende Vælde. ⁸ Nogle stoler på Heste, andre på Vogne, vi sejrer ved Herren vor Guds Navn. ⁹ De synker i Knæ og falder, vi rejser os og kommer atter på Fode. ¹⁰ Herre, frels dog Kongen og svar os, den Dag vi kalder!

13 Saul var....År ved sin Tronbestigelse, og han herskede i....År over Israel.

² Saul udvalgte sig 3000 Mand af Israel; af dem var 2000 hos Saul i Mikmas og i Bjergene ved Betel, 1000 hos Jonatan i Gibea i Benjamin; Resten af Krigerne lod han gå hver til sit. ³ Da fældede Jonatan Filisternes Foged i Geba. Det kom nu Filisterne for Øre, at Hebræerne havde revet sig løs. Men Saul havde ladet støde i Hornet hele Landet over, ⁴ og hele Israel hørte, at Saul havde fældet Filisternes Foged, og at Israel havde vakt Filisternes Vrede. Og Folket stævnedes sammen i Gilgal til at følge Saul, ⁵ men Filisterne havde samlet sig til Kamp mod Israel, 3000 Stridsvogne, 6000 Ryttere og Fodfolk så talrigt som Sandet ved Havets Bred, og de drog op og lejrede sig i Mikmas lige over for Bet-Aven. ⁶ Da Israels Mænd skønnede, hvilken Fare de var i thi Folket blev trængt, skjulte Folket sig i Huler, Jordhuller, Klipperevner, Gruber og Cisterner ⁷ eller gik over Jordans Vadesteder til Gads og Gileads Land. Men Saul var endnu i Gilgal, og hele Folket fulgte ham med Frygt i Sind. ⁸ Han ventede syv Dage til den Tid, Samuel havde fastsat; men Samuel kom ikke til Gilgal. Da Folket så spredte sig og forlod Saul, ⁹ sagde han: "Bring Brændofferet og Takofrene hen til mig!" Så ofrede han Brændofferet. ¹⁰ Men lige som han var færdig med at ofre Brændofferet, se, da kom Samuel, og Saul gik ham i Møde for at hilse på ham. ¹¹ Da sagde Samuel: "Hvad har du gjort!" Saul svarede: "Jeg så, at Folket spredte sig og forlod mig, men du kom ikke til den fastsatte Tid, og Filisterne samlede sig ved Mikmas; ¹² så tænkte jeg: Nu drager Filisterne ned til Gilgal imod mig, og jeg har endnu ikke vundet Herrens Gunst; da tog jeg Mod til mig og bragte Brændofferet!" ¹³ Samuel sagde til Saul: "Tåbeligt har du handlet. Hvis du havde holdt den Befaling, Herren din Gud gav dig, vilde Herren nu have grundfæstet dit Kongedømme over Israel til evig Tid; ¹⁴ men nu skal dit Kongedømme ikke bestå. Herren har udsøgt sig en Mand efter sit Hjerte, og ham har Herren kaldet til Fyrste over sit Folk, fordi du ikke holdt, hvad Herren bød dig!" ¹⁵ Derpå brød Samuel op og gik bort fra Gilgal; men den tilbageblevne Del af Folket drog op i Følge med Saul for at støde til Krigerne, og de kom fra Gilgal til Gibea i Benjamin. Da mønstrede Saul de Folk, han havde hos sig, omtrent 600 Mand;

4 Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen. ² Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning: ³ "Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så. ⁴ Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op. ⁵ Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord. ⁶ Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det. ⁷ Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt. ⁸ Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold." ⁹ Og han sagde: "Den som har Øren at høre med, han høre!"

¹⁰ Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne. ¹¹ Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser, ¹² for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulle omvende sig og få Forladelse "

¹³ Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstå alle de andre Lignelser? ¹⁴ Sædemanden sår Ordet. ¹⁵ Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet,som er sået i dem. ¹⁶ Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem, som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde; ¹⁷ og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks. ¹⁸ Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet ¹⁹ og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt. ²⁰ Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt,tredive og tresindstyve og hundrede Fold."