Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

110 Herren sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!" ² Fra Zion udrækker Herren din Vældes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender! ³ Dit Folk møder villigt frem på din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenrødens Moderskød. ⁴ Herren har svoret og angrer det ej: "Du er Præst evindelig på Melkizedeks Vis."

⁷ Da gik Moses hen og kaldte Folkets Ældste sammen og forelagde dem alle disse Ord, som Herren havde pålagt ham. ⁸ Og hele Folket svarede, alle som een: "Alt, hvad Herren har sagt, vil vi gøre!" Da bragte Moses Herren Folkets Svar.

⁹ Derpå sagde Herren til Moses: "Se, jeg vil komme til dig i en tæt Sky, for at Folket kan høre, at jeg taler med dig, og for stedse tro også på dig!" Og Moses kundgjorde Herren Folkets Svar. ¹⁰ Da sagde Herren til Moses: "Gå til Folket og lad dem hellige sig i Dag og i Morgen og tvætte deres Klæder ¹¹ og holde sig rede til i Overmorgen, thi i Overmorgen vil Herren stige ned for alt Folkets Øjne på Sinaj Bjerg. ¹² Og du skal rundt om spærre af for Folket og sige til dem: Vog eder for at gå op på Bjerget, ja for blot at røre ved Yderkanten deraf; enhver, der rører ved Bjerget, er dødsens! ¹³ Ingen Hånd må røre ved ham, han skal stenes eller skydes ned; hvad enten det er et Dyr eller et Menneske, skal det miste Livet. Når Væderhornet lyder, skal de stige op på Bjerget." ¹⁴ Så steg Moses ned fra Bjerget til Folket og lod Folket hellige sig, og de tvættede deres Klæder; ¹⁵ og han sagde til Folket: Hold eder rede til i Overmorgen, ingen må komme en Kvinde nær!"

¹⁶ Da Morgenen gryede den tredje Dag, begyndte det at tordne og lyne, og en tung Sky lagde sig over Bjerget, og der hørtes vældige Stød i Horn. Da skælvede alt Folket i Lejren. ¹⁷ Så førte Moses Folket fra Lejren hen for Gud, og de stillede sig neden for Bjerget. ¹⁸ Men hele Sinaj Bjerg hylledes i Røg, fordi Herren steg ned derpå i Ild, og Røgen stod i Vejret som Røg fra en Smelteovn; og hele Folket skælvede så1e. ¹⁹ Og Stødene i Hornene blev stærkere og stærkere; Moses talte, og Gud svarede ham med høj Røst. ²⁰ Og da Herren var steget ned på Sinaj Bjerg, på Toppen af Bjerget, kaldte han Moses op på Toppen af Bjerget, og Moses steg derop. ²¹ Da sagde Herren til Moses: "Stig ned og indskærp Folket, at de ikke må trænge sig frem til Herren for at se ham, at der ikke skal ske et stort Mandefald iblandt dem. ²² Selv Præsterne, som ellers træder frem for Herren, skal hellige sig, for at ikke Herren skal tynde ud i deres Rækker." ²³ Da sagde Moses til Herren: "Folket kan jo ikke stige op på Sinaj Bjerg, thi du har selv indskærpet os at afspærre Bjerget og hellige det." ²⁴ Men Herren sagde til ham: "Stig nu ned og kom atter herop sammen med Aron; men Præsterne og Folket må ikke trænge sig frem for at komme op til Herren, at han ikke skal tynde ud i deres Rækker." ²⁵ Da steg Moses ned til Folket og sagde det til dem.

2 Derfor bør vi des mere agte på det, vi have hørt, for at vi ikke skulle rives bort. ² Thi når det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed f1k velforskyldt Løn, ³ hvorledes skulle da vi undfly, når vi ikke bryde os om så stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren, er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham, ⁴ idet Gud vidnede med både ved Tegn og Undere og mange Hånde kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligånd efter sin Villie.