Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

¹⁵ Herren din Gud vil lade en Profet som mig fremstå af din Midte, af dine Brødre; ham skal I høre på. ¹⁶ Således udbad du dig det jo af Herren din Gud ved Horeb, den Dag I var forsamlede, da du sagde: "Lad mig ikke mere høre Herren min Guds Røst og se denne vældige Ild, at jeg ikke skal dø!" ¹⁷ Da sagde Herren til mig: "De har talt rettelig! ¹⁸ Jeg vil lade en Profet som dig fremstå for dem af deres Brødre og lægge mine Ord i hans Mund, og han skal sige dem alt, hvad jeg byder ham! ¹⁹ Og enhver, der ikke vil høre mine Ord, som han taler i mit Navn, ham vil jeg kræve til Regnskab. ²⁰ Men den Profet, der formaster sig til at tale noget i mit Navn, som jeg ikke har pålagt ham at tale, eller taler i en anden Guds Navn, den Profet skal dø!"

111 Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges kreds og i menighed! ² Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds. ³ Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid. ⁴ Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren. ⁵ Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu. ⁶ Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje. ⁷ Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud; ⁸ de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind. ⁹ Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans navn. ¹⁰ Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris!

8 Men hvad Kødet fra Afgudsofrene angår, da vide vi, fordi vi alle have Kundskab (Kundskaben opblæser, men Kærligheden opbygger. ² Dersom nogen tykkes at kende noget, han kender endnu ikke således, som man bør kende. ³ Men dersom nogen elsker Gud, han er kendt af ham.) ⁴ Hvad altså Spisningen af Offerkødet angår, da vide vi, at der er ingen, Afgud i Verden, og at der ingen Gud er uden een. ⁵ Thi om der end er såkaldte Guder, være sig i Himmelen eller på Jorden, som der jo er mange Guder og mange Herrer, ⁶ så er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting ere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle Ting ere, og vi ved ham.

⁷ Dog ikke alle have den Kundskab. Men der er nogle, som ifølge deres hidtidige Afgudsvane spise det som Afgudsofferkød, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes. ⁸ Men Mad skal ikke bestemme vor Stilling over for Gud; hverken have vi Fortrin, om vi spise, eller stå tilbage, om vi ikke spise. ⁹ Men ser, til, at ikke denne eders Frihed skal blive til Anstød for de skrøbelige! ¹⁰ Thi dersom nogen ser dig, som har Kundskab, sidde til Bords i et Afgudshus, vil så ikke Samvittigheden hos den, som er skrøbelig, blive opbygget til at spise Afgudsofferkødet? ¹¹ Den skrøbelige går jo til Grunde ved din Kundskab, Broderen, for hvis Skyld Kristus er død. ¹² Men når I således Synde imod Brødrene og såre deres skrøbelige Samvittighed, Synde I imod Kristus. ¹³ Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg aldrig i Evighed spise Kød, for at jeg ikke skal forarge min Broder.

²¹ Og de gå ind i Kapernaum. Og straks på Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte, ²² og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge. ²³ Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Ånd, og han råbte højt ²⁴ og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige." ²⁵ Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!" ²⁶ Og den urene Ånd sled i ham og råbte med høj Røst og for ud af ham. ²⁷ Og de bleve alle forfærdede, så at de spurgte hverandre og sagde: "Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; også over de urene Ånder byder han, og de lyde ham." ²⁸ Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.