Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

⁴¹ Lad din Miskundhed komme over mig, Herre, din Frelse efter dit Ord, ⁴² så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord. ⁴³ Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud. ⁴⁴ Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid; ⁴⁵ jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde. ⁴⁶ Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues; ⁴⁷ jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker; ⁴⁸ jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.

²⁹ Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at stråle, ved at han talede med ham. ³⁰ Men Aron og alle Israeliterne så Moses, og se, hans Ansigts Hud strålede, og de turde ikke komme ham nær. ³¹ Men Moses kaldte på dem, og da vendte Aron og alle Menighedens Øverster tilbage til ham, og Moses talte til dem. ³² Derpå kom alle Israeliterne hen til ham, og han pålagde dem alt, hvad Herren havde talet til ham på Sinaj Bjerg. ³³ Men da Moses var færdig med at tale til dem, lagde han et Dække over sit Ansigt. ³⁴ Hver Gang han derefter trådte frem for Herrens Åsyn for at tale med ham, tog han Sløret af, indtil han kom ud igen; og når han kom ud, meddelte han Israeliterne, hvad der var blevet ham påbudt. ³⁵ Da så Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud strålede; og Moses lagde da Dækket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham.

¹⁴ Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham? ¹⁵ Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde, ¹⁶ og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørst, hvad gavner det? ¹⁷ Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv. ¹⁸ Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen. ¹⁹ Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder tro det og skælve. ²⁰ Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig? ²¹ Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak på Alteret? ²² Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet, ²³ og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet Guds Ven. ²⁴ I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene. ²⁵ Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej? ²⁶ Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen død uden Gerninger.