Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 78:1-4

78 Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund; jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid, hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os; vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om Herrens Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

Salme 78:12-16

12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark; 13 han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold; 14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær; 15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme, 16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

4 Mosebog 27:12-14

12 Og Herren sagde til Moses: "Stig op på Åbarimbjerget her og se ud over Landet, som jeg vil give Israeliterne. 13 Og når du har set ud over det, skal også du samles til din Slægt ligesom din Broder Aron; 14 I var jo genstridige mod mit Ord i Zins Ørken, dengang Menigheden yppede Kiv, så at I ikke helligede mig i deres Påsyn ved at skaffe Vand." Det er Meriba Kadesjs Vand i Zins Ørken.

Markus 11:27-33

27 Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham. 28 Og de sagde til ham: "Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?" 29 Men Jesus sagde til dem: "Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpå, så vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting. 30 Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!" 31 Og de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke? 32 Men sige vi: Fra Mennesker" så frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet. 33 Og de svare og sige til Jesus: "Vi vide det ikke." Og Jesus siger til dem: "Så siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting."