Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 124

124 Havde Herren ej været med os - så siger Israel - havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os; så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os; så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl, over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande. Lovet være Herren, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov! Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri. Vor Hjælper Herrens Navn, Himlens og Jordens Skaber.

1 Mosebog 50:15-26

15 Da Josefs Brødre så, at deres Fader var død, sagde de: "Blot nu ikke Josef vil vise sig fjendsk mod os og gengælde os alt det onde, vi har gjort ham!" 16 Derfor sendte de Bud til Josef og sagde: "Din Fader pålagde os før sin Død 17 at sige til Josef: Tilgiv dog dine Brødres Brøde og Synd, thi de har gjort ondt imod dig! Så tilgiv nu din Faders Guds Tjenere deres Brøde!" Da græd Josef over deres Ord til ham. 18 Siden kom hans Brødre selv og faldt ham til Fode og sagde: "Se, vi vil være dine Trælle!" 19 Da sagde Josef til dem: "Frygt ikke, er jeg vel i Guds Sted? 20 I tænkte ondt mod mig, men Gud tænkte at vende det til det gode for at gøre, hvad nu er sket, og holde mange Folk i Live; 21 frygt ikke, jeg vil sørge for eder og eders Kvinder og Børn!" Således trøstede han dem og satte Mod i dem.

22 Josef blev nu i Ægypten, både han og hans Faders Hus, og Josef blev 110 År gammel. 23 Josef så Børn i tredje Led af Efraim; også Børn af Manasses Søn Makir fødtes på Josefs Knæ. 24 Derpå sagde Josef til sine Brødre: "Jeg dør snart, men Gud vil se til eder og føre eder fra Landet her til det Land, han tilsvor Abraham, Isak og Jakob." 25 Og Josef tog Israels Sønner i Ed og sagde: "Når Gud ser til eder, skal I føre mine Ben bort herfra!" 26 Josef døde 110 År gammel, og man balsamerede ham og lagde ham i Kiste i Ægypten.

Matthæus 16:5-12

Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at tage Brød med. Og Jesus sagde til dem: "Ser til, og tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg!" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Det er, fordi vi ikke toge Brød med." Men da Jesus mærkede dette, sagde han: "I lidettroende! hvorfor tænke I ved eder selv på, at I ikke have taget Brød med? Forstå I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brød til de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? 10 Ikke heller de syv Brød til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? 11 Hvorledes forstå I da ikke, at det ej var om Brød, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg." 12 Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære.