Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

86 Bøj dit Øre, Herre, og svar mig, thi jeg er arm og fattig! ² Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig! ³ Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem. ⁴ Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl; ⁵ thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig. ⁶ Lyt til min Bøn, o Herre, lån Øre til min tryglende Røst! ⁷ På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig. ⁸ Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger. ⁹ Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn. ¹⁰ Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.

35 Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!" ² Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder, ³ og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!" ⁴ De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de Ringe, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.

¹⁷ Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed. ¹⁸ Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring. ¹⁹ Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde: ²⁰ "Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!" ²¹ Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem. ²² Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde: ²³ "Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde." ²⁴ Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem,hvad dette skulde blive til. ²⁵ Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket." ²⁶ Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.