Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 86:1-10

86 Bøj dit Øre, Herre, og svar mig, thi jeg er arm og fattig! Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig! Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem. Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl; thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig. Lyt til min Bøn, o Herre, lån Øre til min tryglende Røst! På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig. Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger. Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn. 10 Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.

2 Mosebog 12:43-49

43 Herren sagde til Moses og Aron: "Dette er Ordningen angående Påskelammet: Ingen fremmed må spise deraf. 44 Men enhver Træl, der er købt for Penge, må spise deraf, såfremt du har fået ham omskåret. 45 Ingen indvandret eller Daglejer må spise deraf. 46 Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kødet må bringes ud af Huset; I må ikke sønderbryde dets Ben. 47 Hele Israels Menighed skal fejre Påsken. 48 Dersom en fremmed bor som Gæst hos dig og vil fejre Påske for Herren, da skal alle af Mandkøn hos ham omskæres; så må han være med til at fejre den, og han skal være ligestillet med den indfødte i Landet; men ingen uomskåren må spise deraf. 49 En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for den fremmede, der bor som Gæst hos eder."

Hebræerne 2:5-9

Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden; om hvilken vi tale. Men en har vidnet et Sted og sagt: "Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham? Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham; alle Ting lagde du under hans Fødder". - Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham; men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi på Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Nåde må have smagt Døden for alle.