Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

135 Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I Herrens Tjenere, ² som står i Herrens Hus, i vor Guds Huses Forgårde! ³ Pris Herren, thi god er Herren, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det. ⁴ Thi Herren udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom. ⁵ Ja, jeg ved, at Herren er stor, vor Herre er større end alle Guder.

⁶ Herren gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have og alle Verdensdyb. ⁷ Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;

⁸ han, som slog Ægyptens førstefødte, både Mennesker og Kvæg, ⁹ og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk; ¹⁰ han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger, ¹¹ Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana'ans Riger ¹² og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk. ¹³ Herre, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, Herre, fra Slægt til Slægt, ¹⁴ thi Ret skaffer Herren sit Folk og ynkes over sine Tjenere.

¹⁵ Folkenes Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder; ¹⁶ de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej; ¹⁷ de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund. ¹⁸ Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem. ¹⁹ Lov Herren, Israels Hus, lov Herren, Arons Hus, ²⁰ lov Herren, Levis Hus, lov Herren, I, som frygter Herren! ²¹ Fra Zion være Herren lovet, han, som bor i Jerusalem!

14 Nogle af Israels ældste kom til mig og satte sig lige over for mig. ² Så kom Herrens Ord til mig således; ³ Menneskesøn! Disse Mænd har lukket deres Afgudsbilleder ind i deres Hjerte og stillet det, der blev dem Årsag til Skyld, for deres Ansigt - skulde jeg lade mig rådspørge af dem? ⁴ Tal derfor med dem og sig: Så siger den Herre Herren: Hver den af Israels Hus, som lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sættet det, der blev dem Årsag til Skyld, for sit Ansigt og så kommer til Profeten, ham vil jeg, Herren, selv svare trods hans mange Afgudsbilleder ⁵ for at gribe Israels Hus i Hjertet, fordi de faldt fra mig med alle deres Afgudsbilleder. ⁶ Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre Herren: Vend om, vend eder bort fra eders Afgudsbilleder og vend eders Ansigt bort fra alle eders Vederstyggeligheder! ⁷ Thi hver den af Israels Hus og af de fremmede, der bor i Israel, som skiller sig fra mig og lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sætter det, der blev ham Årsag til Skyld, for sit Ansigt og så kommer til Profeten, for at denne skal rådspørge mig for ham, ham vil jeg, Herren, selv svare; ⁸ jeg retter mit Åsyn mod den mand og gør ham til Tegn og Mundheld og udrydder ham af mit Folk; og I skal kende, at jeg er Herren. ⁹ Men lader Profeten sig lokke til at sige et Ord, så er det mig, Herren, der har lokket ham, og jeg udrækker min Hånd imodham og udrydder ham af mit Folk Israel. ¹⁰ De skal begge bære deres Skyld, Spørgeren og Profeten skal være lige skyldige, ¹¹ for at Israels Hus ikke mere skal fare vild fra mig og blive urent ved alle sine Overtrædelser; da skal de være mit Folk, og jeg vil være deres Gud, lyder det fra den Herre Herren.

3 Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time. ² Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev båren frem; ham satte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes den skønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse. ³ Da han så Peter og Johannes, idet de vilde gå ind i Helligdommen, bad han om at få en Almisse. ⁴ Da så Peter tillige med Johannes fast på ham og sagde: "Se på os!" ⁵ Og han gav Agt på dem, efterdi han ventede at få noget af dem. ⁶ Men Peter sagde: "Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn stå op og gå!" ⁷ Og han greb ham ved den højre Hånd og rejste ham op. ⁸ Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud. ⁹ Og hele Folket så ham gå omkring og love Gud. ¹⁰ Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at få Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham.