Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Israels mægtige Gud
68 Til korlederen: En lovsang af David.
2 Når Gud rejser sig,[a] flygter hans fjender,
alle hans modstandere løber deres vej.
3 Han driver dem væk,
som røg drives væk af vinden.
De onde går til grunde
som voks, der smelter i varmen.
4 Men de gudfrygtige bliver glade,
de råber af fryd i Guds nærhed.
5 Syng lovsange til Gud.
Ophøj ham, som rider på skyerne.
Hans navn er Jahve,
fryd jer i hans nærhed.
6 Gud er som en far for de faderløse,
han taler de hjælpeløses sag.
Han regerer fra sin hellige trone.
7 Han giver de hjemløse et hjem,
sætter de undertrykte i frihed og gør dem glade.
Men de genstridige forvises til den golde ørken.
8 Gud, dengang du gik foran dit folk,
og de marcherede gennem den udstrakte ørken,
9 da skælvede jorden af frygt,
og skyerne kunne ikke holde på regnen.
De rystede for Israels Gud,
da han viste sin magt i Sinai.
10 Du sendte regn i rigelig mængde,
du hjalp dit folk, da de var i nød.
19 Han steg op til det høje,
førte frigivne fanger med sig.
Han tog gaver med til folk,
selv de oprørske gav han et sted at bo.[a]
20 Syng lovsange til Herren hver eneste dag,
for han bærer vore byrder og redder os.
Elifaz’ tredje tale til Job
22 Elifaz gav straks svar på tiltale:
2 „Hvad gavn har Gud af et menneske?
Hvad kan de kloge gøre for ham?
3 Hvad ville det gavne den Almægtige,
hvis du var uskyldig og fejlfri?
4 Straffer han dig måske for din fromhed?
Ville han dømme dig, hvis du var uskyldig?
5 Nej, det må være på grund af din ondskab.
Du må have begået utallige synder.
6 Måske du udnyttede en ven, som lånte penge af dig?
Måske tog du alle hans ejendele i pant?
7 Måske du nægtede den tørstende vand
eller undlod at give den sultende mad?
8 Selv om du var umådelig rig
og havde stor magt og indflydelse,
9 afslog du måske at hjælpe enker i nød
og tog håbet fra forældreløse børn?
10 Det må være derfor, du er fanget i en fælde
og nu må svede angstens sved.
11 Derfor er du fange i et mørkt hul
og sidder i problemer til halsen.
12 Bor Gud ikke i den højeste himmel?
Se på stjernerne og erkend hans storhed.
13 Alligevel siger du: ‚Hvad ved Gud?
Han kan ikke se gennem de tætte skyer.
14 Når han vandrer rundt på himmelbuen,
skjuler skyerne os for hans blik.’
15 Er du på vej tilbage til de gamle traditioner,
som nogle af vores ugudelige forfædre fulgte?
16 Husk på, at de blev revet bort i utide,
og deres livsgrundlag smuldrede under dem.
17 De sagde til den almægtige Gud:
‚Lad os være i fred! Hvad kan du gøre for os!’
18 Og dog var det ham, der gav dem velstand!
Men sådan vil jeg ikke tænke.
19 De retskafne glæder sig, når de onde bliver straffet,
de uskyldige jubler og siger:
20 ‚Nu er det ude med vores fjender!
Alt, hvad de ejede, gik op i røg!’
Paulus’ budskab blev accepteret af apostlene i Jerusalem
2 14 år efter tog jeg igen til Jerusalem, denne gang sammen med Barnabas. Jeg tog også Titus med. 2 Gud havde gennem en åbenbaring vist mig, at jeg skulle tage derhen. Jeg mødtes så med lederne i menigheden i Jerusalem, som alle var jødekristne, og forelagde dem det budskab, som jeg forkynder for alle folkeslagene. Det gjorde jeg for at sikre mig, at mit arbejde ikke ville blive modarbejdet af de andre og derfor være forgæves. 3 Titus, som jeg havde med, var aldrig blevet omskåret, fordi han ikke er jøde. Men lederne i Jerusalem accepterede ham som en kristen uden at kræve, at han først skulle omskæres.
4 Jeg tog til Jerusalem, fordi nogle jøder var kommet til Antiokia og havde påstået, at man ikke kunne være kristen uden at blive omskåret. De havde sneget sig ind i menigheden under påskud af at være kristne, men de var ude på at ødelægge den frihed, vi har i Jesus, vores Frelser, og gøre os alle til slaver af de jødiske love. 5 Men vi nægtede at bøje os for deres krav. At leve i Guds nåde er nemlig selve kernen i vores budskab.
6 Under mødet i Jerusalem blev det klart, at lederne dér ikke havde noget at indvende imod det budskab, jeg forkynder. (At disse ledere var meget ansete, er uvæsentligt for mig, for Gud vurderer ikke mennesker efter, hvilken status de har.) 7 Tværtimod accepterede de fuldt ud, at Gud har givet mig den opgave at forkynde budskabet om Jesus for de andre folkeslag, mens Peter har fået til opgave at forkynde det for jøderne. 8 De accepterede, at ligesom Gud står bag Peters tjeneste som apostel for jøderne, på samme måde står han også bag min tjeneste som apostel for de andre folkeslag. 9 Da Jakob, Peter og Johannes, der regnes for de øverste ledere, hørte, hvordan Gud havde velsignet min tjeneste, gav de Barnabas og mig hånden på, at vi alle skulle stå sammen i tjenesten for Gud. De accepterede, at vi skulle koncentrere os om de øvrige folkeslag, mens de selv ville gå til jøderne. 10 Dog bad de os om at hjælpe de fattige kristne i Jerusalem, men det har jeg også altid været mere end villig til.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.