Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

⁹ Dette er Noas Slægtebog. Noa var en retfærdig, ustraffelig Mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud. ¹⁰ Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet. ¹¹ Men Jorden fordærvedes for Guds Øjne, og Jorden blev fuld af Uret; ¹² og Gud så til Jorden, og se, den var fordærvet, thi alt Kød havde fordærvet sin Vej på Jorden.

¹³ Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gøre Ende på alt Kød, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden. ¹⁴ Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med Rum ved Rum og overstryge den med Beg både indvendig og udvendig; ¹⁵ og således skal du bygge Arken: Den skal være 300 Alen lang, 50 Alen bred og 30 Alen høj; ¹⁶ du skal anbringe Taget på Arken, og det skal ikke rage længer ud end een Alen fra oven; på Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste Stokværk. ¹⁷ Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kød under Himmelen, som har Livsånde; alt, hvad der er på Jorden, skal forgå. ¹⁸ Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gå ind i Arken med dine Sønner, din Hustru og dine Sønnekoner: ¹⁹ og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det være, ²⁰ af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå ind til dig for at holdes i Live. ²¹ Og du skal indsamle et Forråd af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til Føde." ²² Og Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han.

²⁴ Vandet steg over Jorden i 150 Dage.

¹⁴ På den syv og tyvende Dag i den anden Måned var Jorden tør.

¹⁵ Da sagde Gud til Noa: ¹⁶ "Gå ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner ¹⁷ og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber på Jorden, ud med dig, at de kan vrimle på Jorden og blive frugtbare og mangfoldige på Jorden!" ¹⁸ Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner; ¹⁹ og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber på Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.

46 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. Al-alamot. En Sang.

² Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde ³ Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød, ⁴ om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. - Sela.

⁵ En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig; ⁶ i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr. ⁷ Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv, ⁸ Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.

⁹ Kom hid og se på Herrens Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord. ¹⁰ Han gør Ende på Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand. ¹¹ Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden! ¹² Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.

¹⁶ Thi jeg skammer mig ikke ved Evangeliet; thi det er en Guds Kraft til Frelse for hver den, som tror, både for Jøde først og for Græker. ¹⁷ Thi deri åbenbares Guds Retfærdighed af Tro for Tro, som der er skrevet: "Men den retfærdige skal leve af Tro."

²² nemlig Guds Retfærdighed ved Tro på Jesus Kristus, for alle og over alle dem, som tro; thi der er ikke Forskel. ²³ Alle have jo syndet, og dem fattes Æren fra Gud, ²⁴ og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Nåde ved den Forløsning, som er i Kristus Jesus, ²⁵ hvem Gud fremstillede som Sonemiddel ved Troen på hans Blod for at vise sin Retfærdighed, fordi Gud i sin Langmodighed havde båret over med de forhen begåede Synder, ²⁶ for at vise sin Retfærdighed i den nærværende Tid, for at han kunde være retfærdig og retfærdiggøre den, som er af Tro på Jesus.

²⁷ Hvor er så vor Ros? Den er udelukket. Ved hvilken Lov? Gerningernes? Nej, men ved Troens Lov. ²⁸ Vi holde nemlig for, at Mennesket bliver retfærdiggjort ved Tro, uden Lovens Gerninger.

²⁹ Eller er Gud alene Jøders Gud? mon ikke også Hedningers? Jo, også Hedningers; ³⁰ så sandt som Gud er een og vil retfærdiggøre omskårne af Tro og uomskårne ved Troen. ³¹ Gøre vi da Loven til intet ved Troen? Det være langt fra! Nej, vi hævde Loven.

²¹ Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene. ²² Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn? ²³ Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!

²⁴ Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen, ²⁵ og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen. ²⁶ Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet, ²⁷ og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."

²⁸ Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære; ²⁹ thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.