Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

⁸ Herren sagde til mig: „I nådens time bønhørte jeg dig. Jeg hjalp dig, da du havde brug for frelse. Jeg vil hjælpe dig og bruge dig til at genoprette pagten med mit folk, så deres land kan blive genopbygget, og de øde steder blive opdyrket igen. ⁹ Til dem, der er fanget i mørket, skal du sige: ‚Kom ud i friheden.’ Jeg vil lede dem, som en hyrde leder sine får. På vejen hjem vil de finde græs langs vejene og på de øde skråninger. ¹⁰ De skal hverken sulte eller tørste eller plages af den bagende sol og den brændende ørkenvind, for Herren har omsorg for dem og fører dem til friske kilder. ¹¹ Jeg udjævner højene og fylder dalene op, så der bliver en farbar vej for mit folk. ¹² Se, nogle kommer langvejsfra. De kommer fra nord og fra vest, ja helt fra Aswan i syd.”^[a]

¹³ Syng af glæde, I himle! Råb af fryd, du jord! Bryd ud i jubelsang, I bjerge! For Herren trøster sit folk, han er barmhjertig mod de magtesløse.

Jerusalem skal genopbygges

¹⁴ Jerusalem klager sin nød og siger: „Herren har svigtet mig. Han har helt glemt mig.”

¹⁵ Men Herren svarer: „Aldrig i livet! Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! ¹⁶ Se, jeg har skrevet dit navn i min hånd, og jeg ser hele tiden dine nedbrudte mure for mine øjne.

Hvilen i Gud

131 En valfartssang af David.

Det er Guds sag at bedømme sine tjeneres arbejde

4 Altså skal I betragte os som medarbejdere i tjenesten for Kristus, som forvaltere, der har fået indsigt i Guds mysterier. ² En forvalter skal være trofast og pålidelig i sit arbejde. ³ For mig betyder det kun lidt, om I eller andre mennesker bedømmer min trofasthed i tjenesten. Jeg tør ikke engang stole på min egen bedømmelse i den sag. ⁴ Skønt jeg ikke er bevidst om, at jeg skulle have gjort noget forkert, så er det i sig selv ikke noget bevis på, at jeg ikke har gjort det. Det tilkommer Herren alene at bedømme mig. ⁵ Lad derfor være med at drage forhastede slutninger og dømme folk før tiden. Dommen kommer, når Herren kommer! Han vil bringe alt det frem i lyset, der har været skjult i mørket, og han vil åbenbare alle de skjulte motiver, der har været i menneskers hjerter. Da vil Gud give hver enkelt den ros, de fortjener.

²⁴ Ingen kan tjene to herrer. Enten vil man hade den ene og elske den anden, eller man vil satse på den ene og ignorere den anden. I kan ikke tjene både den sande Gud og pengeguden.^[a]

Om ikke at bekymre sig^(A)

²⁵ Det er derfor, jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også har mad og drikke og tøj at tage på. Er livet ikke mere end maden og tøjet? ²⁶ Se på fuglene! De hverken sår, høster eller samler forråd, men jeres himmelske Far sørger for dem. Er I ikke mere værd end dem? ²⁷ Kan nogen af jer mon ved at bekymre sig forlænge sit liv med bare en eneste dag?

²⁸ Hvorfor bekymrer I jer for, om I har tøj at tage på? Se på blomsterne, hvordan de vokser uden at gøre sig anstrengelser. De hverken spinder eller væver. ²⁹ Men det siger jeg jer: Ikke engang Salomon i al sin kongepragt var klædt så smukt som dem. ³⁰ Når Gud nu sørger for blomsterne, der folder sig ud i dag og visner i morgen, skulle han så ikke sørge for jer? Hvor er jeres tro dog lille. ³¹ Lad derfor være med at bekymre jer for, hvordan I skal få noget at spise og få tøj på kroppen. ³² Lad de gudløse om det. Det er jo det, de går op i. Jeres himmelske Far ved godt, at I har brug for de ting. ³³ Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift. ³⁴ Lad altså være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp. Dagen i dag har problemer nok i sig selv.