Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 131

Hvilen i Gud

131 En valfartssang af David.

Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt,
    jeg knejser ikke med nakken,
jeg siger ikke mere, end jeg kan stå inde for,
    jeg har ikke urealistiske forestillinger,
        men jeg har fundet hvile og ro i dig.
Som et lille barn er trygt hos sin mor,
    har min sjæl fundet hvile hos dig.

Israel, sæt trygt jeres lid til Herren,
    stol på ham evigt og altid.

Ordsprogene 12:22-28

22 Herren afskyr dem, der lyver,
    men glæder sig over dem, man kan stole på.
23 Den kloge praler ikke med sin viden,
    en tåbe udbasunerer sin dumhed.
24 Den, der arbejder trofast og godt, bliver en leder,
    den dovne er i lommen på andre.
25 Bekymring og ængstelse gør én nedtrykt,
    et opmuntrende ord gør glad.
26 De retskafne vælger deres venner med omhu,
    de gudløses adfærd leder dem på afveje.
27 Den dovne ender med at sulte,
    den flittige samler sig ressourcer.
28 Den gudfrygtiges vej fører til et godt liv,
    den gudløses vej fører til død.

Filipperne 2:19-24

Paulus sender Epafroditus af sted med brevet og lover at sende Timoteus senere

19 Jeg håber, at Herren Jesus vil gøre det muligt for mig snart at sende Timoteus til jer, så jeg kan blive opmuntret ved at høre, hvordan I har det. 20 Ingen af mine andre medarbejdere har en så oprigtig omsorg for jer som Timoteus. 21 De fleste mennesker synes, det er vigtigere at sørge for deres egne behov end at tjene Jesus Kristus. 22 I ved, at Timoteus er som en søn for mig, og at han har stået sin prøve ved at arbejde sammen med mig, når jeg har forkyndt om Jesus. 23 Jeg regner med at sende ham til jer, så snart jeg er klar over, hvad der skal ske med mig her, 24 og jeg har den tillid til Herren, at jeg også selv snart kan få mulighed for at besøge jer.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.