Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Nødråb til Gud
69 Til korlederen: En sang af David. Synges til melodien „Liljerne”.
2 Red mig, Gud, for jeg er ved at drukne,
vandet når mig allerede til halsen.
3 Jeg er som sunket i et bundløst hul,
jeg leder forgæves efter fodfæste.
Jeg er kommet ud på det dybe vand,
snart skyller bølgerne hen over mig.
13 Byens ledere taler nedsættende om mig,
fulde folk synger spottesange.
14 Jeg beder til dig om hjælp, Herre,
se i nåde til mig, Gud.
Du er en kærlig og trofast Gud.
Hør min bøn og hjælp mig.
15 Træk mig op af det dybe dynd,
lad mig ikke synke helt til bunds.
Red mig fra dem, der hader mig,
lad mig ikke drukne i dybet.
16 Lad ikke bølgerne begrave mig.
Lad ikke dybet opsluge mig.
Lad ikke døden få det sidste ord.
30 Åh, Gud, hvor længe vil du lade mig lide?
Red mig snart fra min elendighed.
31 Så vil jeg prise og tilbede dig,
ophøje dig med takkesange.
32 For i dine øjne er dét mere værd
end at ofre både okser og tyre.
33 Når de ydmyge og gudfrygtige ser min redning,
vil de glæde sig og fatte nyt mod.
34 For Herren hører den ydmyges råb,
han foragter ikke dem, han opdrager.
35 Selv himlen og jorden skal prise ham,
havet og fiskene stemme i med lovsang.
36 Ja, Gud vil redde Jerusalem
og genopbygge Judas byer.
Hans folk kommer igen til at bo der
og tager landet i eje som før.
Menneskenes stolthed
11 I begyndelsen talte alle mennesker samme sprog. 2 Efter oversvømmelsen bevægede de sig rundt i Østen og kom til en frugtbar slette i landet Shinar,[a] hvor de slog sig ned. 3 De sagde til hinanden: „Lad os forme mursten og brænde dem hårde, og lad os bruge asfalt som mørtel. 4 Så kan vi bygge en stor by med et tårn, som når op til himlen. Et sådant projekt vil gøre os berømte og hindre, at vi bliver spredt ud over jorden.”
5 Men Gud steg ned for at se på byen og tårnet, som de var ved at bygge. 6 „Se, hvad de er i stand til at udrette, når de er enige og taler samme sprog,” sagde Gud. „Intet vil være umuligt for dem. 7 Lad os derfor give dem forskellige sprog, så de ikke længere forstår hinanden.”
8 På den måde fik Gud spredt dem ud over hele jorden, og de fik aldrig fuldendt deres byggeri. 9 Man kaldte den påbegyndte by for Babel,[b] for det var dér, Herren forvirrede menneskene ved at give dem forskellige sprog, og som følge deraf spredtes de ud over hele jorden.
Den snævre port(A)
13 Gå ind gennem den snævre port. Vid er den port og bred den vej, der fører til fortabelsen. Mange er de, der følger den. 14 Snæver er den port og smal den vej, der fører til livet. Få er de, der finder den.
Falsk lære bedømmes ud fra resultaterne(B)
15 Vogt jer for de falske profeter. De kommer forklædt som uskyldige får, men er i virkeligheden glubske ulve. 16 Bedøm dem ud fra resultatet af deres handlinger, ligesom man bedømmer et træ ud fra dets frugter. Der vokser jo ikke vindruer på en tjørnebusk, og man finder ikke figner på en tidsel. 17 Det er altid sådan, at et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. 18 Et godt træ kan ikke bære dårlig frugt, og et dårligt træ kan ikke bære god frugt. 19 Ethvert frugttræ, der ikke bærer god frugt, bliver hugget om og brændt. 20 Altså skal I bedømme dem ud fra deres frugter.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.