Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Nødråb til Gud
69 Til korlederen: En sang af David. Synges til melodien „Liljerne”.
2 Red mig, Gud, for jeg er ved at drukne,
vandet når mig allerede til halsen.
3 Jeg er som sunket i et bundløst hul,
jeg leder forgæves efter fodfæste.
Jeg er kommet ud på det dybe vand,
snart skyller bølgerne hen over mig.
13 Byens ledere taler nedsættende om mig,
fulde folk synger spottesange.
14 Jeg beder til dig om hjælp, Herre,
se i nåde til mig, Gud.
Du er en kærlig og trofast Gud.
Hør min bøn og hjælp mig.
15 Træk mig op af det dybe dynd,
lad mig ikke synke helt til bunds.
Red mig fra dem, der hader mig,
lad mig ikke drukne i dybet.
16 Lad ikke bølgerne begrave mig.
Lad ikke dybet opsluge mig.
Lad ikke døden få det sidste ord.
30 Åh, Gud, hvor længe vil du lade mig lide?
Red mig snart fra min elendighed.
31 Så vil jeg prise og tilbede dig,
ophøje dig med takkesange.
32 For i dine øjne er dét mere værd
end at ofre både okser og tyre.
33 Når de ydmyge og gudfrygtige ser min redning,
vil de glæde sig og fatte nyt mod.
34 For Herren hører den ydmyges råb,
han foragter ikke dem, han opdrager.
35 Selv himlen og jorden skal prise ham,
havet og fiskene stemme i med lovsang.
36 Ja, Gud vil redde Jerusalem
og genopbygge Judas byer.
Hans folk kommer igen til at bo der
og tager landet i eje som før.
Det første mord
4 Adam lå hos sin kone, Eva, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Kain, for—som hun sagde: „Med Guds hjælp har jeg fået[a] en søn.” 2 Hendes næste søn fik navnet Abel.[b]
Abel vogtede får, og Kain dyrkede jorden. 3 Engang bragte Kain en offergave til Gud af sin høst. 4 Abel bragte også en offergave, det bedste kød fra sine førstefødte lam. Gud accepterede Abels offergave, 5 men ikke Kains. Det blev Kain meget vred og bitter over.
6 „Hvorfor er du vred?” spurgte Gud. „Hvorfor går du og kigger ned i jorden? 7 Når du gør det gode, kan du frit se andre i øjnene. Hvis du derimod gør, hvad der er ondt, så lurer synden ved din dør. Den ønsker at overmande dig, men du skal være herre over den.”
8 En dag sagde Kain til sin bror, Abel: „Lad os gå en tur ud på marken.” Mens de var derude, overfaldt Kain sin bror og slog ham ihjel. 9 Så spurgte Gud Kain: „Hvor er din bror, Abel?” „Hvor skulle jeg vide det fra?” svarede Kain. „Jeg skal vel ikke gå og holde øje med ham!” 10 Men Gud sagde: „Hvad har du dog gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden. 11 Derfor skal du forvises fra agerjorden, som har drukket din brors blod. 12 Den skal ikke længere give dig føden. Fra nu af skal du vandre hvileløst fra sted til sted.”
13 Kain blev fortvivlet. „Den straf er ikke til at bære!” udbrød han. 14 „Du jager mig væk fra mine marker og gør mig hjemløs. Du støder mig bort fra din beskyttelse, så enhver, der ser mig, kan slå mig ihjel.” 15 Men Gud svarede: „Hvis du bliver slået ihjel, skal du blive hævnet syv gange.” Så satte Gud et mærke på Kain som en advarsel, så ingen ville turde slå ham ihjel. 16 Derpå rejste Kain væk fra Gud og bosatte sig i landet Nod,[c] som lå øst for Eden.
Også jøderne vil blive straffet for deres ondskab
2 Men hvem du end er, kan du ikke tillade dig at dømme andre og undskylde dig selv. I og med at du dømmer andre, dømmer du jo også dig selv. Du gør nemlig de samme ting, som du fordømmer hos andre. 2 Vi ved, at Guds retfærdige dom hænger over hovedet på dem, som gør det onde. 3 Men tror du virkelig, at du kan undslippe dommen, hvis du gør de samme ting? 4 Prøver du at dække dig under, at Gud er så god, forstående og tålmodig? Gud er tålmodig for at give dig anledning til at bede ham om tilgivelse, 5 men hvis du ikke vil angre og vende om fra din ondskab, må du tage din straf, når Gud på dommens dag afsiger sin retfærdige dom.
6 Når Gud til sin tid dømmer hele menneskeheden, får alle den dom, de har fortjent. 7 De, som med udholdenhed har gjort det gode og ønsket at få del i den herlighed, ære og udødelighed, som Gud tilbyder, vil modtage det evige liv hos Gud. 8 Men de, som i deres selviskhed og i deres oprør mod sandheden fra Gud har gjort det onde, vil få Guds vrede og straf at føle. 9 Alle, der er ulydige og onde, vil opleve en dyb smerte som straf, hvad enten de er jøder eller ej, 10 mens alle, der gør det gode, vil opleve herlighed, ære og fred som belønning. Det gælder, hvad enten de er jøder eller ej, 11 for Gud ser ikke efter folks status.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.