Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
6 Dine pile er skarpe,
de vil ramme dine fjender i hjertet.
Hære vil falde for dine fødder.
7 Dit rige, herre,[a] skal bestå for evigt,
du regerer med retfærdighed.
8 Du elsker det gode og hader det onde.
Derfor har Gud udvalgt og salvet dig
med glædens olie frem for andre.
9 Dine klæder dufter af myrra, aloe og kassia,
du glædes ved strengespil i dit elfenbensudsmykkede palads.
10 De skønne prinsesser kommer dig i møde,
din kommende dronning er på vej,
smykket med Ofir-guld.
11 Hør, min datter, du kongelige brud,
tag afsked med dit land og dit folk.
12 Kongen begærer dig, du skønne.
Vis ham ære, for han er din herre.
13 Rige folk fra Tyrus vil komme med gaver
og søge at vinde din gunst.
14 Hvor er kongens brud dog bedårende,
kjolen er smykket med perler og guld.
15 Hun føres til kongen i al sin pragt,
fulgt af sine brudepiger.
16 De stråler af glæde, mens de går i procession,
langsomt kommer de ind i bryllupssalen.
17 Dine sønner skal videreføre din kongeslægt.
Du skal gøre dem til fyrster ud over landet.
Syndserkendelse fører til genoprettelse
14 Samarias folk må tage deres straf, for de har gjort oprør imod Gud. De skal alle tilintetgøres af den hær, som vil invadere landet. Deres småbørn bliver knust mod jorden, og deres gravide kvinder får maven skåret op.
2 Israel, vend tilbage til Herren, din Gud, for din synd gjorde, at du faldt. 3 Vend tilbage til Gud og sig: „Herre, tilgiv os vores synder! Vær barmhjertig og tag os til nåde, så vi kan bringe dig lovprisningsofre. 4 Assyrien kan ikke frelse os, stridsheste kan ikke redde os. Aldrig mere vil vi søge hjælp hos de afguder, vi selv har lavet. Kun hos dig møder den forældreløse barmhjertighed.”
5 Herren svarer: „Jeg vil helbrede dig for din tendens til frafald, og jeg vil elske dig af hele mit hjerte, for min vrede er forbi. 6 Jeg vil bringe Israel fornyelse som duggen, der forfrisker jorden. De skal blomstre som liljer og skyde dybe rødder som Libanons cedertræer. 7 Hele tiden kommer der friske skud, så de kan vokse sig store som oliventræer og dufte som Libanons cederskove. 8 Folket skal vende tilbage til et frodigt land og dyrke korn igen. De skal blomstre som vinstokken med en vellugt, der overgår Libanons vingårde.
9 Efraim, hold dig langt væk fra afguderne! Det er mig, der svarer på dine bønner og hjælper dig. Jeg er som en stedsegrøn cypres, og jeg vil sørge for alle dine fornødenheder.”
10 De vise vil forstå dette budskab. De kloge vil erkende sandheden i det. Herren gør altid det rigtige, og et godt menneske retter sig efter hans ord. Men syndere snubler og falder, fordi de nægter at tro ham.
Paulus og de falske apostle
11 Nu håber jeg, I vil bære over med lidt tåbelig snak fra min side—ja, det gør I jo allerede! 2 Gud har lagt en længsel i mit hjerte efter at beskytte jer mod åndelig utroskab. For ligesom en ung jomfru holder sig fra andre mænd i hengivenhed over for den mand, hun er forlovet med, sådan bør I være hengivne over for Kristus alene. 3 Men jeg er bange for, at det skal lykkes nogle af de falske forkyndere at dreje jeres tanker bort fra den rene og enkle hengivenhed over for Kristus, ligesom Slangen narrede Eva med sin snedige overtalelsesevne. 4 For hvis nogen kommer og forkynder jer en anden Jesus, end ham vi forkyndte, eller hvis I åbner jer for en anden ånd end Helligånden, som I modtog, eller hvis nogen viser jer en anden vej til frelse, så accepterer I det uden videre! 5 Men jeg mener ikke, at jeg står tilbage for de „superapostle”, som optræder hos jer. 6 Det kan godt være, at jeg ikke er nogen stor taler, men jeg har til gengæld et indgående kendskab til det, jeg taler om. Det er I vist også klar over, for vi har bevist det over for jer på mange forskellige måder.
7 Var det forkert af mig at forkynde Guds budskab uden at få betaling for det? Skulle jeg have fremhævet mig selv noget mere? Når jeg bøjede mig ned, var det for at kunne løfte jer op. 8 I de andre menigheder tog jeg imod betaling, for at jeg kunne klare at betjene jer. 9 Og da mine penge slap op, mens jeg var hos jer, bad jeg ikke jer om noget, men det var de kristne, som kom fra Makedonien, der gav mig, hvad jeg havde brug for. Jeg har aldrig bebyrdet jer med udgifter og vil heller ikke gøre det. 10 Så sandt Kristus bor i mig, skal den ære ikke tages fra mig i provinsen Akaja. 11 Hvorfor ikke? Mon det er, fordi jeg ikke elsker jer? Gud ved, hvor meget jeg elsker jer!
12 Jeg vil fortsat handle på den måde over for jer, for at de andre ikke skal få en chance for at prale med, at de står på linie med os. 13 De er nemlig falske apostle. De er bedragere, som giver sig ud for at være sendt af Kristus. 14 Det er ikke så mærkeligt, for Satan selv giver sig jo ud for at være en lysets engel. 15 Derfor kan det ikke undre nogen, at de, der tjener Satan, påstår, at de tjener Gud. Men de vil få løn som forskyldt.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.